Danske Kevin Magnussen kører sin sjette sæson i Formel 1 (+ én enkelt optræden i 2015), og de færreste havde gættet, at denne sæson skulle være den sidste i F1 for den 28-årige dansker.
Dermed gik jagten ind på et nyt sæde til næste sæson. Oprindeligt ville Kevin have kørt IndyCar, men de gode sæder var allerede optaget. De eneste sæder der var tilbage, de var nede bag i feltet og kostede adskillige millioner kroner.
Magnussen var (er) også lun på den nye hypercar-serie, der starter i WEC, men de har et overgangsår indtil 2022-sæsonen. Derfor står disse planer stadig og lurer i kulissen. Faktisk er danskeren på listen over potentielle kørere, sammen med sin nuværende teamkammerat, Romain Grosjean.
Jan Magnussen har tidligere haft stor succes i den amerikanske IMSA-serie med Corvette-teamet, så derfor har serien naturligvis altid haft sønnens interesse.
Derfor er det også en glædelig nyhed for danskeren, at fremtiden endelig er på plads, ifølge
Motorsport.com.
Destinationen for 2021 bliver IMSA-serien, hvor Kevin Magnussen skal køre for Chip Ganassi Racing i Prototype-kategorien. Raceren kommer til at være en Cadillac DPi-V.R.
IMSA-serien bliver allerede skudt igang til januar, og den populære motorsportsserie kan (forhåbentlig også næste år) ses online gratis - med undtagelse af i USA, Canada, Latinamerika, New Zealand - hvor det vises på tv.
Løbene kan ses live på
IMSA.tv.