Grosjean: Kevin en af de hurtigste

Haas-køreren, Romain Grosjean roser Kevin Magnussen, hvor franskmanden kalder danskeren for en af de hurtigste teamkollegaer, han nogensinde har haft.

Haas VF-20 præsenteret . Copyright Haas F1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 25/11 2020 klokken 14:11

Både Romain Grosjean og Kevin Magnussen er fortid hos Haas efter denne sæson. Den 34-årige racerkører blev spurgt ind til hans forhold til Kevin Magnussen i podcasten in the pink. podcasts.apple.com

Den erfarne racerkører afviser, at de har et dårlig forhold til hinanden, selvom de har haft deres kontroverser på banen.

“Vi er meget forskellige, men vi kommer godt ud af det min hinanden. “

“Da vi crashede i 2019, kom der en kæmpe historie ud af ingenting. Folk troede, at vi ikke kunne lide hinanden, men faktisk kan vi rigtig godt lide hinanden. Vi rejser endda nogengange sammen.”

Grosjean er også meget imponeret over Magnussens fart bag rattet.

“Jeg synes, at Kevin har været en af de bedste holdkammerater jeg nogensinde har haft. Han er meget hurtigere end, hvad folk tror. Han er en rigtig god kører - og jeg synes, at med min erfaring og min evne til at udvikle en bil, så synes jeg, at vi klarer os godt.”

Haas-køreren afviser heller ikke at køre sammen med danskeren i et langdistanceløb i fremtiden.

“Jeg vil ikke have noget imod at køre et langdistanceløb med Kevin, som holdkammerat. Jeg tror, at vi ville komplementere hinanden godt, og vi ville også have det sjovt.”

Hverken Romain Grosjean eller Kevin Magnussen ved endnu, hvad deres fremtidsplaner er for 2021.

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Statistik lyver ikke – eller hvad? Magnussen har fundet ny løbsserie »