Breaking: Perez forlader Racing Point

Sergio Perez har netop meddelt på de sociale medier, at han forlader Racing Point ved udgangen af denne sæson – hvilket så baner vejen for, at Sebastian Vettel kan køre for Aston Martin sammen med Lance Stroll i 2021.

Ungarns Grand Prix 2020 . Copyright BWT Racing Point

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 9/9 2020 klokken 21:09

Rygterne har stået på længe, men nu har Sergio Perez officielt meldt ud, at han forlader Racing Point ved udgangen af denne sæson.

Racing Point omdøbes til Aston Martin næste år, og den firedobbelt tyske verdensmester har længe luret på en plads i teamet.

I et opslag på Facebook fortæller Perez, at det gør lidt ondt at forlade teamet efter 7 år – og at han ikke har nogen plan B.

Sergio Perez har fået Covid-19 op til det britiske Grand PrixSergio Perez har fået Covid-19 op til det britiske Grand Prix
Copyright BWT Racing Point


Perez fortæller videre, at han håber på at kunne fortælle sine fans, hvor han skal køre næste år eller i den nære fremtid.

I et interview med auto-motor-und-sport den 9. september i år udtalte Racing Points teamchef Otmar Szafnauer ellers, at Sebastian Vettel aldrig havde været inde i billedet som kører for Racing Point hhv. Aston Martin anno 2021.

BMF1 følger udviklingen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Løbsstart nummer 1.000 Breaking: Vettel til Aston Martin i 2021 »