Pierre Gasly har haft en utrolig stærk sæson hos Alpha Tauri, hvor han senest vandt løbet på Monza, akkurat som Sebastian Vettel gjorde for 12 år siden.
Det var kun Alpha Tauri/Toro Rossos anden sejr i Formel 1 nogensinde, og nu er Grand Prix-vinderen blevet spurgt ind til om han er klar til at returnere til Red Bull.
“Jeg synes, at jeg er klar, men det er ikke min beslutning,” udtaler franskmanden ifølge
motorsport.com
Netop Red Bull kørte han for i sidste sæson, indtil han blev degraderet til lillesøster-holdet, efter det belgiske Grand Prix i forrige sæson.
Efterfølgeren, Alexander Albon er dog blevet kritiseret for hans præstationer i denne sæson, men Red Bull har udtalt, at de stadig har tiltro til den thailandske kører.
Italiens Grand Prix 2020. Pierre Gasly vinder løbet i sin AlphaTauri racer
Copyright Red Bull Contentpool
“Den eneste ting jeg har gjort siden jeg skiftede tilbage til Toro Rosso, har bare været at fokusere på mig selv og bare vise, hvad jeg kan,” fortsætter Gasly.
“Vi har haft nogle stærke kvalifikationer, rigtige stærke løb siden. Vi vil se, hvad der kommer kommer til at ske.”
“Der har været mange gode kørere hos Toro Rosso. Jeg er meget glad for, at være én af de to som har formået at vinde for holdet.”
“Jeg går ud fra, at de stærke resultater skal belønnes med et eller andet, men vi vil se, hvad der kommer til at ske. For tiden er det ikke rigtig noget jeg har lyst til at tænke på. Jeg har bare lyst til at nyde øjeblikket, fordi det er min første sejr i F1.”