Tredje træning bød på overraskende meget kørsel, fra de fleste.
Marcus Ericsson var manden der åbnede ballet, men der gik ikke mange sekunder før han fik selskab og langt de fleste fandt vej til den kinesiske asfalt.
Kevin Magnussen, der i går satte virkelig stærke tider ind under de to træninger med to 7. pladser, klagede fra start over, at han mente at han manglede fart og grip.
Beroligende fra pitten kom det dog retur, at alt var som det skulle være og at det manglende tempo skyldes den kolde og grønne bane.
Magnussen brugte en stor del af træningen, på at træne til løbet, hvilket yderligere betød at han slet ikke var med blandt de hurtigste tider, langt inde i træningen. Faktisk var han bagerst i feltet, med 15 minutter igen, men helt uden nogen bekymring for det.
For Grosjean i den anden HAAS racer, var der i første omgang gode takter, men en halv time inde i træningen, så det ud som om at der gik ild i hans bil, da han kom i pit.
Det så dog ud til at være allokeret til et bremseproblem, men det venter vi på at høre mere om.
Mens Grosjean havde udfordringer, kan man sige at Daniel Ricciardo i Red Bull, havde rigtige problemer.
Kæmpe motorfejl, der blev vist med røg og damp, krydret med lidt flammer.
På et replay fra on-board kameraet med god lyd, lød det mest af alt som om det var en Turbo fejl. Lad os håbe at det kun er det og ikke en ny motor.
Hos Mercedes kæmpede Hamilton med sin bil, som han ikke rigtigt kunne finde den rigtige balance og dermed også fart.
Fart kunne Sebastian Vettel i Ferrari derimod finde. Med 10 minutter igen, var tyskeren et halvt sekund hurtigere rundt på banen, end Räikkönen i den anden Ferrari og mere end et sekund hurtigere end Hamilton på 4. pladsen.
Mod slutningen af træningen viser Magnussen igen stor styrke. På soft dækket, sætter han en tid ind, der kun var 3 tiendedele langsommere end Hamiltons tid på Ultra Soft dækket og rykkede om som nummer 6.
Close up på formstærk Kevin Magnussen
Copyright Haas F1
Max Verstappen i Red Bull viste, at de har en bil til at være med, hvis den kan holde, ved at sætte en tid der var under et sekund efter Vettels super tid.
Hos McLaren var der ikke de bedste miner. De to kørere sluttede som nummer 12 og 13, med Alonso marginalt hurtigere end Vandoorne.
Toro Rosso oplever igen hverdag og sluttede i den bagerste del af feltet, lidt overraskende var Hartley hurtigst af de to, da han placerede sig ind som nummer 14, mens Gasly sluttede som nummer 16.