Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/4 2018 klokken 05:04
Klokken 04.00 dansk tid, blev pitlaine åbnet i Shanghai, hvilket betød at endnu en race weekend er skudt i gang.
Flere hold, skal ud og vise, at de spektakulære resultater de opnåede i Bahrain, ikke blot er held. Her tænker vi primært på Toro Rosso og Sauber.
HAAS var også stærke i Australien, hvorfor de ikke er blandt dem der leverede det fantastiske.
Hos Williams er der et seriøst behov for at lære bilen bedre at kende, hvorfor det ikke var den store overraskelse, da Lance Stroll var den første til at sætte en tid. Men i takt med at de andre hold fik sat en tid, droppede han hele vejen til bunden af tabellen.
Den første halvdel af træningen, blev præget af tider sat på Soft og Medium dækkene, der er de langsomme dæk til denne weekend, hvor det er koldt med temperaturer omkring 16-18 grader.
McLaren var de første til, at sende deres kørere ud på Ultra dækket med de lilla sider, hvilket sendte Alonso langt op i tabellen efter blot første forsøg, men dog stadig et sekund langsommere end Hamilton, der på dette tidspunkt var hurtigst med Soft dæk monteret.
En time inde i træningen, begyndte tiderne for alvor at falde. Det skyldes for en stor del, at banen på dette tidspunkt, havde udviklet sig meget, men selvfølgelig også fordi, holdene nu havde fået justeret deres racere ind og derfor skruede op for det hele.
Da Kevin Magnussen kommer ud på Ultra Soft dækket, smider han i første forsøg sin HAAS racer op som nummer 5, blot 3 tiende dele sekund, efter Sebastian Vettels tid, der var manden på 4. pladsen og bedste Ferrari.
Ud over, at Mercedes ser stærke ud, så kan det også se ud til, at Red Bull vil få en god weekend. Ricciardo lå meget tæt på Bottas’ bedste tid, mens Hamilton i front, havde et godt hul, på omkring et halvt sekund.
Netop det at Hamilton er deroppe, er vigtigt for hans kamp om mesterskabet. Skulle Vettel løbe med endnu en sejer, så vil det se svært ud for ham, selvom der er en meget lang sæson foran os.
Med 15 minutter tilbage af træningen, kom der et varsel til Mercedes om, at Ferrari nok igen vil give dem endnu en hård weekend, da Kimi Räikkönen placerede sin Ferrari oppe som nummer 2, dog lidt over 3 tiendedele sekund langsommere end Mercedes køreren.
Overordnet kunne vi konstatere, at Bottas igen havde udfordringer med at matche Hamiltons tider, at Hartley heller ikke kunne følge med Gasly i Toro rosso racerne, samt at Grosjean heller ikke formåede at være med Magnussen, der var mere end et halvt sekund hurtigere end franskmanden.
Stroll blev sat grundigt af Sirotkin, de samme gjorde Vandoorne af Alonso.
Når vi er ved McLaren, så skuffede de, ved at slutte som nummer 12 og 18.
Hos Alfa Romeo Sauber, var det igen hverdag og de var at finde i bunden som nummer 17 og 19 med deres to racere, med Ericsson som den langsomste.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)