Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/10 2017 klokken 22:10
Kombinationen af 2017 Formel 1 bilerne og en tør bane, udløste weekendens første nye banerekord. En tid der blev slået mange gange og som helt sikkert vil blive slået mange flere gange, hen over weekenden, skulle det holde tørt.
Relativt tidligt i træningen, havde Kevin Magnussen en rimelig stor afkørsel, der sendte ham i pit i tæt på 20 minutter, dog uden synlige skader på bilen.
Sebastian Vettel ville ikke stå tilbage for danskeren, da han tog en endnu voldsommere tur, i samme sving, få minutter efter.
Inden Vettel kørte af, viste han dog meget stor styrke, men det så ud til, at han lige ramte den ene kerb i retningsskiftet, som sendte ham af.
Efter en længere pause i pitten for Vettel også, kom han igen ud og viste, at han godt kan være med, ved at sætte en ny 3. hurtigste tid.
I første træning, fik Alonso kun tilbagelagt 4 omgange, hvilket han fik ændret en del på i den anden. Tilmed med flere gode tider, som efter halvdelen af træningen, betød at han var helt oppe som nummer 7.
Hos Williams, var det Massa der igen, skulle stå for de gode tider, mens Stroll, der ellers klarer sig bedre og bedre, kæmpede hårdt for at få banen rigtigt ind under huden.
Mens Stroll ikke har så stort et pres, må Hülkenberg hos Renault, virkelig føle det, efter Sainz er kommet til holdet, som erstatning for Palmer.
Efter første træning, var det Sainz der stod for den bedste tid af de to, hvilket Hülkenberg ville gøre meget for at ændre i den anden. Det lykkedes bare ikke.
Efter den første time, begyndte flere hold, at se på deres long-run fart, hvilket betød, at tiderne faldt markant, i en 20 minutters tid, inden der for alvor kom fart på flere igen, i de sidste 10 minutter.
Hos Toro Rosso var der dog konstant fokus på, at få de to kørere til at være så komfortable med deres racere, som muligt.
Mens Hartley var den hurtigste i den første træning, var Kvyat ikke overraskende en for stor mundfuld for nybegynderen, der tydeligt kæmpede med at forstå, hvor hurtig en moderne Formel 1 racer, virkelig er.
Hos HAAS var det ikke kun Kevin, der havde lidt udfordringer. Faktisk så det ud til, at Grosjean havde lidt større udfordringer.
Han blev holdt i pitten, i meget lang tid, hvilket betød, at han lå sidst på tidstabellen.
Med omkring 8 minutter igen, kom begge HAAS racere på banen igen, begge på gamle dæk, hvilket ikke kunne få Grosjean væk fra bunden. Dog ikke langt fra Ericsson, der satte sin tid på friske Ultra Soft dæk. Så det så ikke så skidt ud for HAAS og Grosjean, som tabellen ellers kunne antyde.
Hos Ferrari, var der aktivitet i garagen omkring Vettels bil. Så flere problemer til tyskeren, som de forhåbentlig får løst i løbet af dagen, så han er helt klar til 3. træning og kvalifikation i morgen.
Han kom ud i de sidste minutter, dog uden at sætte en ny tid.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)