Løbsstraf på vej til Vettel?

10-sekundersstraffen til Sebastian Vettel under safetycar-perioden i weekendens grand prix i Baku, hvor han påkørte Lewis Hamilton, kan meget vel udvikle sig til en langt alvorligere løbsstraf.

Sebastian Vettel til pressemøde . Copyright Ferrari

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 28/6 2017 klokken 12:06

Ifølge det tyske magasin Auto, Motor und Sport kan 10-sekundersstraffen til Sebastian Vettel meget vel udvikle sig til en langt alvorligere løbsstraf til Ferrari-køreren, efter at han - efter mange iagttageres opfattelse - med vilje kørte op på siden af Lewis Hamiltons Mercedes og ’wheel-bangede’ sit højre forhjul mod britens venstre forhjul.

Således forlyder det, at FIA-præsidenten Jean Todt, vil indkalde Vettel til den internationale motorsportsorganisations internationale retsinstans. Om der kommer en høring vil blive afgjort senere denne uge.

Ifølge Det internationale Sportsreglements Artikel 151c har FIA hjemmel til nærmest ubegrænset at forhøje en straf givet af en medlemsorganisation, i dette tilfælde Formel 1 og Charlie Whiting.

Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media


At dømme ud fra andre erfarne kørere på F1-gridden, burde Vettels straf have været højere. Eksempelvis mener Fernando Alonso, McLaren, at tyskerens manøvre er i særklasse og usædvanligt i dagens Formel 1.

”Det er en ret ny ting,” udtaler spanieren til Sky Sports om tyskerens påkørsel.

”Det ser vi ikke ret tit… lad os sige det på den måde. Men de har fået straffen, så den sag er afgjort.”

Noget tyder dog på, at straffen nu måske udvides til en fatal løbsstraf for Sebastian Vettel.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull nu kørt færre kilometer end McLaren Breaking: Vettel skal efterforskes af FIA »