Massa skal teste for Jaguar

Felipe Massa fik ikke lov til at gå på pension, men lidt sjov får han lov til at have - Han får lov til at teste Jaguars Formula E-racer.

Felipe Massa. . Copyright Williams F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/1 2017 klokken 13:01

Det skulle have været et farvel til Felipe Massa, da han krydsede stregen i Abu Dhabis-Grand Prix i sidste sæson. I starten af september 2016 blev det meldt ud, at brasilianeren ville stoppe sin Formel 1-karriere ved udgangen af 2016-sæsonen. Det var dog aldrig planen at han ville ligge hjelmen på hylden, Felipe Massa ville bare prøve at lave noget andet end at køre Formel 1. Viceverdensmesteren var blandt andet interesseret i, at komme til at køre Formula E, hvor han angiveligt havde en kontrakt på plads.

Felipe Massa på vej på banen, mens Felipinho kigger på.
Copyright Williams F1


Den kontrakt blev brasilianeren dog nødt til at bryde, da Williams gerne ville have ham tilbage som erstatning for den kommende Mercedes-kører, Valtteri Bottas. Massa sagde hurtig ja til at gøre Formel 1-comback, fordi det er den serie han helst vil være en del af. Det betød, at han måtte skubbe en anden drøm - drømmen om Formula E - i baggrunden.

Jaguars Formula E-biler.
Copyright Jaguar


Jaguars Formula E-team har netop offentliggjort at den tidligere Sauber og Ferrari-kører skal ud og teste deres Formula E-racer inden for de næste par uger. Det vides dog ikke, hvor eller hvornår testen skal foregå, men det bliver sandsynligvis inden forberedelserne til den nye Formel 1-sæson for alvor går i gang.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jeg vil prøve NASCAR Moderne vej til F1 er skadelig for GP2 »