Normalt fokuserer vi på Formel 1 her på BMF1, men nu bryder vi normerne for et kort øjeblik ved at skrive lidt om GP2.
Denne serie har et problem, med noget som Formel 1 er en del af. GP2-klassen har tidligere været den helt store rugekasse, hvor Formel 1-talenter befandt sig inden de tog det sidste skridt op i Formel 1. Det har Nico Rosberg, Lewis Hamilton, Nico Hülkenberg og mange andre blandt andet har gjort. Sådan var det dengang, men sådan er det ikke mere og det bekymrer, mener en af GP2-teamcheferne.
Felipe Massa og Lance Stroll.
Copyright Williams F1
Svetlana Strelnikova, som er teamchef for det russiske team Russian Time, mener at det er bekymrende at flere og flere kørere forsøger at hoppe direkte fra de lavere klasser til Formel 1.
"Lige nu ser vi en del kørere som forsøger at hoppe over GP2 og komme til Formel 1 direkte fra Formel 3. Det gør det svært for os at få det til at løbe rundt, fordi vi ikke ved, hvordan verden ser ud i morgen. Hvis alle begynder at gøre det, så er der jo ikke behov for en serie i mellem juniorklasserne og Formel 1," lyder det fra Strelnikova.
Stoffel Vandoorne blev GP2-mester i 2015, men det er først 2017, at han kommer til Formel 1.
Copyright GP2 Media Series
I starten var problemet at kørerne var for unge når de kom i Formel 1 og at de manglede erfaring. Dette har Max Verstappen til dels modbevist, men der er fortsat mange der mener man skal være ældre for at komme i Formel 1.
Det faktum at nogen springer led nummer to over, har allerede kostet Renault 3.5-serien livet (som stor klasse) og skal det også koste GP2 livet, så er det svært at se, hvilket klasser der så kan hjælpe de sent udviklede talenter til en plads i Formel 1.