Jeg vil prøve NASCAR

En af kørerne i Formel 1-feltet kunne godt tænke sig at køre NASCAR en gang ligesom sin far.

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/1 2017 klokken 21:01

På verdensplan er Formel 1 motorsportens-kongeklasse, men den titel har serien ikke alle steder. I USA er der nemlig kun en klasse som er kongeklassen og det er NASCAR. Amerikanerne elsker de "simple" racerbiler, som kan klare op til flere sammenstød uden at tage skade, hvilket betyder at bilerne tit ligger meget tæt, når NASCAR-feltet drøner rundt på Daytona, Indianapolis osv. Det betyder med andre ord også, at der er en verden til forskel fra Formel 1 til NASCAR og omvendt, men der er nogle af feltets kørere som godt kunne tænke sig, at prøve en NASCAR en dag.

Romain Grosjean.
Copyright Haas F1


En af de kørere er Romain Grosjean, som allerede luftede tanken i sidste sæson, men han er ikke den eneste og slet ikke den eneste hos Haas F1 Team som gerne vil prøve en NASCAR, Kevin Magnussen er nemlig i samme båd.

"Jeg synes NASCAR er ekstremt cool, men det er en svær serie at komme ind i. Jeg er vokset op i motorsportsverdenen også tror man nogen gange at man ved alt, men så er det godt at komme her over og se noget anderledes. Det er old-school racing på den fede måde, selvom bilerne godt nok er lige så moderne som vores, bare på en anden måde. Jeg ville dog gerne prøve at kører en," lyder det fra Kevin Magnussen.

Jan og Kevin Magnussen.
Copyright Renault Sport


Der kan man så sige, at æblet ikke falder langt fra stammen. Tilbage i 2010 var der en Magnussen med i NASCAR-løbet på Infineon Raceway, som ligger ved byen Sonoma i Californien. Her deltog Jan Magnussen i sit første og hidtil eneste NASCAR-løb og det lykkedes den tidligere Formel 1-kører at hente en 12 plads ud af 43 startende kørere.
NASCAR-drømmen er ikke helt urealistisk for hverken danskeren eller hans franske holdkammerat. Gene Haas ejer også et NASCAR-team og han har luftet idéen om at lade sine Formel 1-kørere køre NASCAR en dag.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: De nye biler vil hjælpe mig Massa skal teste for Jaguar »