Det er dagen derpå oven på et halvkedeligt løb i Japan. Der skete ikke det helt store på banen, der var nogle enkelte dueller hist og her, men ikke noget i stil med det, vi har set i de seneste løb. Der er dog sket ting uden for banen, hvilket betyder, at der er stof nok til, at der kan laves en dagen derpå klumme og den får I så her. Det skal som altid lige nævnes, at dette er en klumme, så det er skribentens holdning som kommer til syne og ikke nødvendigvis en holdning som deles af hele holdet bag BMF1.
Mercedes.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG
Mercedes havde regnet med at sikre sig konstruktørmesterskabet i Malaysia i sidste weekend, men sådan gik det som bekendt ikke. Det faktum at Red Bull vandt og at Lewis Hamilton udgik betød nemlig, at sølvpilene ikke fik hentet de point de skulle bruge, for at sikre sig konstruktørmesterskabet. Derfor var der ikke andet at gøre, end at forsøge at snuppe titlen i Japan, hvilket det tyske team da også lykkedes med. Nico Rosbergs sejr og Lewis Hamiltons tredjeplads gav nemlig teamet det antal point man skulle bruge, så nu er Mercedes konstruktørmester for tredje år i træk.
Det at vinde konstruktørmesterskabet tre år i træk er altid en flot præstation, men det faktum at Mercedes gør det, det er nu lidt flottere. Man skal nemlig huske på, at det tyske team ikke har været i Formel 1 så længe, de har nemlig kun været med siden 2010. Det vil sige, at man på syv sæsoner har hentet en andenplads og tre førstepladser i konstruktørmesterskabet, hvilket er rigtig flot. Det er faktisk så flot, at det er bedre end det Red Bull gjorde da de kom ind i sporten. Red Bull Racing brugte nemlig 8 sæsoner på, at vinde tre konstruktørmesterskaber, mens Mercedes altså kun har brugt 7 sæsoner.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG GP
Nogen vil så måske sige, at Mercedes startede ud med et bedre udgangspunkt end Red Bull, fordi sølvpilene overtog Brawn GP, da briterne netop havde taget både den individuelle titel og konstruktørmesterskabet tilbage i 2009. Den påstand kan sagtens være rigtig, eller det er den, fordi der er forskel på at overtage et mesterhold i forhold til at man overtager Jaguar, som Red Bull gjorde. Man skal dog bare huske på, at der er kommet en del reglementsændringer siden, så Mercedes har ikke rigtig kunne bruge alt det, de nu en gang fik med fra det gamle Brawn-mandskab.
Derfor må man bare sige at det er utroligt flot at Mercedes har kunne tage tre konstruktør titler i træk, en præstation, som sender dem op i den helt store klasse. Det er nemlig kun Ferrari, McLaren, Williams og Red Bull, som har formået at vinde tre konstruktør titler eller mere i træk. Sølvpilene er dog kun halvvejs mod målet, hvis de gerne vil tangere rekorden for flest mesterskabet i træk. Den rekord indeholdes nemlig af Ferrari, som vandt seks konstruktørmesterskaber i træk i perioden 1999 til 2004.
Driver of the day.
Max Verstappen.
Copyright Red Bull Contentpool
Max Verstappen sluttede som nummer to i går og han var involveret i noget ballade med Lewis Hamilton på en af de sidste omgange, så hollænderen gjorde altså opmærksom på sig selv, som han nu plejer. Det har Formel 1-fans verden over så anerkendt, fordi den unge hollænder er nemlig blevet kåret til dagens kører for 6 gang i denne sæson. Det er da også fortjent, at hollænderen endnu en gang har modtaget titlen, fordi han kørte et godt løb i går og han pressede Nico Rosberg i et kort øjeblik og han forsvarede sig godt mod Lewis Hamilton.
Jeg kan dog bare ikke lade være med at tænke, at Nico Rosberg måske ville have fortjent titlen mere. Tyskeren kørte et fejlfrit løb og han var dominerende hele weekenden igennem. Faktum er bare den, at Driver of the day titlen er en popularitets konkurrence, så derfor vil det være den kører som laver de mest spektakulære ting som vinder titlen. Der er selvfølgelig fint nok, men det giver måske ikke det helt rigtige billede af, hvem der i virkeligheden er dagens kører.
Tidligere mestre som piver.
Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media
Dette emne udspringer af løbet i går, men det hele kan føres langt tilbage. Der er bare nogle mestre, som er bedre end andre til at tackle nederlag, eller til at klare det faktum, at de oplever modgang, eller sådan føler jeg det i hvert fald. I går hørte vi en tidligere mester i skikkelse af Sebastian Vettel brokke sig over radioen, hvilket vi faktisk har hørt et par gange i denne sæson. En anden kører som brokkede sig og som har gang i en nedtur lige pt. er Lewis Hamilton og han lød også meget nedslået under løbet i går og det har han gjort før.
Går man længere tilbage vil Fernando Alonso også være at finde i denne kategori og man kunne sikkert finde endnu flere. Det er selvfølgelig også hårdt, at være mester eller at have været mester tidligere også rammer man en dårlig periode, men er det nu helt smart at pive over det? Kan disse tidligere mestre ikke risikere, at ødelægge deres eget omdømme ved at brokke sig over radioen, eller lave tossede foran pressen? Det er naturligvis et emne, som der kan være mange forskellige meninger om og det er helt okay, men her kommer min holdning til det i hvert fald.
Fernando Alonso.
Copyright Ferrari Media
Min personlige mening er nemlig, at jeg synes det er synd, når en kører som Sebastian Vettel brokker sig over radioen, Lewis Hamilton påstår at nogen har saboteret hans bil (om det så er Gud eller en anden), ja eller når Fernando Alonso kalder Honda-motoren for en GP2-motor. For mig ødelægger det lidt det billede af dem, som "store mestre", fordi i min verden er en stor mester en som tager modgangen til sig og begynder at uddele bøllebank, fordi man til sidst når et punkt, hvor man tænker nu er det nok og der går Colin McRae i den med "in doubt flat out,"
Lewis Hamilton har dog bevist, at han kan begge dele, han kan brokke sig i det ene øjeblik og i det andet uddeler han tæv til hele feltet, men derfor klæder det ham alligevel ikke, at blive pigesur eller hvad man skal kalde det. Hamiltons måde at reagere på, er dog bedre end Sebastian Vettel, som mere og mere ligner en kører som er færdig, fordi mentalt er han helt færdig, der er ikke noget positivitet at spore hos tyskeren og jeg er bange for, at det kan ende med, at det er den Sebastian Vettel man vil huske og ikke den mester han var en gang.
Balladen om Verstappen.
Max Verstappen.
Copyright Red Bull Contentpool
Ja han har godt nok været nævnt oppe under dagens kører, men nu er han altså tilbage. Den unge hollænder lavede som nævnt tidligere en af sine vilde manøvre, da han skulle holde Lewis Hamilton bag sig. Hamilton forsøgte at overhale hollænderen indenom, men Verstappen bremsede og kørte derefter ind foran briten, så verdensmesteren måtte afvige og køre lige ud i chikanen. Den manøvre har ført til, at hollænderen har fået en advarsel og det er så her, den går lidt gal for mig.
Hvorfor skal han have en advarsel nu? Max Verstappen har lavet det nummer der flere gange i denne sæson, men der er ikke sket noget. Derfor giver det jo ikke rigtig nogen mening, at der skal komme en advarsel nu, for så skulle den advarsel jo været kommet de andre gange og så. Når det så er sagt, så kunne man også vende dem om og tænke, hvorfor skal Verstappen have en advarsel? Hvis man tænker det var ulovligt det han gjorde, så skal han da bare have en straf.
Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool
Ligger man alt dette sammen, så har man en situation som lugter meget af, at FIA har følt sig presset til at gøre noget ved sagen, men de har så heller ikke følt at det var smart, at straffe den populære hollænder, så derfor nøjes man med at give ham en advarsel. Det putter så bare mere benzin på det bål, med sager, hvor man på en eller anden måde føler, at FIA holder hånden over nogle kørere. Ville Lewis Hamilton eksempelvis selv have fået en advarsel, hvis han havde gjort det? eller var Nico Rosberg og Kevin Magnussen blevet straffet?
Det er ikke til at vide, men personligt går jeg da med en tanke om, at FIA endnu en gang har dummet sig, fordi de har givet Max Verstappen en advarsel for at gøre noget, der måske er ulovligt, men som de selv har givet ham lov til tidligere på sæsonen, så derfor kan de ikke røre ham. Det er skidt af FIA og det understreger endnu en gang, at der er behov for at reglerne bliver mere enkle, så man er sikker på at alle bliver straffet ens og at ikke bliver holdt hånden over nogen.
Det var så slut på denne dagen derpå klumme og I er naturligvis velkommende til, at give jeres mening til kende nede i kommentarfeltet, det skal bare foregå i en ordentlig tone.