Japans GP: Hot or not

Nico Rosberg, en fed bane, blå flag og en masse brok. Det er nogen af de emner, er at finde på hot og not listerne i denne uge.

Nico Rosberg . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/10 2016 klokken 19:10

I går blev årets japanske grand prix kørt på Suzuka banen. Det var et løb, som ikke havde alt for meget drama, men så er det godt, at man kan tage fat i nogle andre ting, som man kan bruge i en hot or not klumme. Derfor får I nu, vores traditionelle hot or not liste. Det skal som altid lige nævnes at dette er en klumme, så det er skribentens holdning som kommer til syne og ikke nødvendigvis en holdning, som deles af hele holdet bag BMF1. I er naturligvis velkommende til at debatterer listen og komme med jeres egne bud nedenfor, det skal bare foregå i en god tone.

Hot top 3.

1: Nico Rosberg.

Tyskeren var helt suveræn hele weekenden igennem, så man kan ikke rigtig komme uden om ham på en hot liste. Man kunne måske diskutere om han skal være nummer 1, men personligt har jeg svært ved at se, hvem der ellers skulle toppe denne liste. Kritikkerne af Nico Rosberg vil måske mene, at han havde et "nemt" løb i går, fordi Lewis Hamilton ikke var der til at presse ham, hvilket måske også er rigtigt. Man må bare ikke glemme, at det kræver sin mand, at køre et fejlfrit løb, når man ikke har nogen til at sørger for, at man holder fokus og Nico Rosberg formåede at holde fokus under hele løbet.

2: Det japanske grand prix.

Nogen ville måske mene, at det her er noget pjat, men det må de selv om. Jeg er stor fan af Japan og jeg synes det er en fornøjelse, hver gang der er det japanske grand prix i tv. Fansene der nede i den opstående sols rige er bare mere passionerede og passionerede fans, gør bare hele oplevelsen meget bedre. Udover det, så er de japanske baner bare fede, Suzuka har alt det en bane skal have, kringlede sving, lange langsider, hurtige og langsomme sving. Fuji har også været på kalenderen og den har nogle lige så fede sving og langsider, så stod det til mig kunne begge baner godt være på kalenderen.

3: Nico Hülkenberg.

Kan man komme på hot listen for at smide en kæk kommentar på det helt rigtige tidspunkt? Ja det kan man godt og derfor er Nico Hülkenberg på den her liste. Den kække kommentar kom da tyskeren overhalede Valtteri Bottas i den sidste chikane på omgang 21. Her kom tyskeren nemlig med følgende kommentar over radioen "See you later", en simpel kommentar, men det er rimelig fedt, at smide den midt under et løb. Det er i mine øjne rigtig god humor og Formel 1, burde sende nogle flere af de guldkorn ud i offentligheden.

Not top 3.

1: Lewis Hamilton.

Uha sikke en start af den forsvarende verdensmester. Han tabte løbet fordi, han ikke fik bilen ordentligt i gang og det var måske bare endnu et søm i kisten, fordi den ellers så kølige brite, virker mere og mere ramt af den modgang han oplever lige for tiden. Han forsøgte ellers at klare det med humor under torsdagens pressekonference, men selv det er han blevet slagtet for. Briten vil sikker mene han ikke har et problem og det er alle andre, som har et problem. Det må han også godt synes, men det er ikke sandheden. Briten er ramt og det ser sort ud, men tingene kan selvfølgelig hurtigt ændre sig.

2: Blå flag.

Suzuka er ikke den længste eller den bredeste bane, så derfor opstår der tit situationer, hvor mange kørere oplevede at de blå flag ikke blev respekteret. Det er naturligvis ikke i orden, fordi det dur naturligvis ikke, at kørere som skal overhales med en omgang kommer i vejen for dem som kæmper med om podiet. Det er dog svært at vide om nogle af de kørere rent faktisk var i vejen i går, men det var de ud fra radiomeddelelser og i det tilfælde er det naturligvis klart, at man skal gøre noget ved det, fordi blå flags situationer må ikke fylde så meget som de gjorde i går.

3: Radio-brok.

Den her høre lidt sammen med listens nummer to, men så alligevel ikke helt. I går var bare et af de løb, hvor der var en hel del brok over radioen og det ved de faste læsere af denne klumme godt, at det gider jeg ikke høre på. Nogen vil så sige at brokken er en del af det, hvilket det nok også er, men behøver vi høre det? Det er jo dårlig reklame at høre voksne mænd som Lewis Hamilton og Sebastian Vettel pive, så kunne man ikke lade være med at sende det ud, så alle kan høre det? Stod det til mig ville jeg ikke sende det ud, men organisationen bag Formel 1 har så åbenbart en anden holdning.

Det var slut på denne hot or not liste og i er naturligvis velkommende til at komme med jeres bud nede i kommentarfeltet.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Verstappen får ”venlig advarsel" Konklusioner fra Suzuka »