Christian Horner er om nogen manden bag Red Bulls store succes på banen, men nu har den 42-årige brite også fået succes på andre fronter. Christian Horner og hans 44-årige kone, den tidligere Spice Girl Geri Horner (tidligere Halliwell), skal nemlig være forældre. Den glædelige nyhed blev til dels spottet, da fru Horner var til prisuddeling forleden, men i går offentliggjorde hun så den dejlige nyhed på sin twitter.
Christian Horner med fru Geri og to af de andre krydder piger
Copyright Red Bull Photofiles
Parret blev gift i år 2015 og dette bliver altså deres første fælles barn. Både Geri og Christian har dog børn fra tidligere forhold. Geri har en pige på 10 år ved navn Bluebell Madonna, mens Red Bull-chefen har en datter på 3 år ved navn Olivia. Her på BMF1, ønsker vi naturligvis de kommende forældre tillykke og ønsker dem held og lykke i fremtiden.
Daniel Ricciardo og Christian Horner.
Copyright Red Bull Contentpool
Vi håber dog fortsat at se Christian Horner i feltet, fordi en mand der har vundet tre teammesterskaber i Formel 3000 og fire konstruktørmesterskaber i Formel 1, samt ført et utal af kørere til mesterskaber i forskellige klasser, han skal bare være i feltet. Man kunne dog godt frygte, at han i en alder af 42 år kunne finde på at trække sig tilbage og fokusere på familien, men vi håbet det ikke. Så hellere se ham stå med baby og sutteflaske nede i pitten, så kan det jo være der kommer en kommende verdensmester ud af det hele.