Nikita er godt tilfreds

Den unge russer Nikita Mazepin er godt tilfreds efter testen på Silverstone og han håber han her bevist sit potentiale.

Nikita Mazepin . Copyright Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 15/7 2016 klokken 09:07

Tidligere på ugen var Formel 1-feltet som bekendt samlet på Silverstone, til sæsonens anden og sidste gruppe in-season testdage. Her var der mange af holdene der havde en del unge kørere i bilerne, da to af de i alt fire in-season testdage, der bliver kørt om året skal gå til unge kørere der ikke er at finde i Formel 1-feltet. Derfor havde Force India valgt at sætte deres unge og relativt ukendte russer Nikita Mazepin i bilen, men det klarede den 17-årige russer nu meget godt, hvis han selv skal sige det.

Nikita Mazepin
Copyright Sahara Force India


Den unge russers plan var nemlig ikke at imponere Force India med vilde tider, men derimod bare at vise sit potentiale.

"Det har aldrig været mening at jeg skulle imponere til denne test, jeg skulle tværtimod bare ud at vise mit potentiale og gøre et godt job, så jeg kunne vise at jeg er en professionel racerkører. Man forsøger naturligvis altid at give sig selv 101%, hvilket da også er det jeg gør dag ud og dag ind og jeg tror det gik meget godt. Jeg formåede vist at forbedre mig 0.611 sekund i løbet af de to dage og det er jeg glad for," lyder det fra den 17-årige russer.

Nikita Mazepin
Copyright Sahara Force India


Nu er vi ikke så heldige, at vi har en rød telefon her på BMF1, så vi kan ringe til holdene og spørge, hvad deres plan var med testdagene. Derfor er vi nødt til at forholde os til fakta, hvilket i dette tilfælde er kørernes tider. Her sluttede Nikita Mazepin med at være femte hurtigst den første dag og fjerdehurtigst den anden dag, så set ud fra det så leverede den 17-årige russer en rigtig god præstation. Han slog nemlig folk som Stoffel Vandoorne, Valtteri Bottas og Carlos Sainz, så det er nok ikke det sidste vi kommer til at høre til den unge russer.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vandoorne: Jeg har andre muligheder Lewis: Det er en hemmelighed, hvad der skete. »