Lewis: Det er en hemmelighed, hvad der skete.

Til årets spanske grand prix, men det er ikke nogen hemmelighed, hvornår han overvejer at stoppe.

Lewis Hamilton . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 15/7 2016 klokken 09:07

Årets spanske grand prix kan vel næsten kaldes et lavpunkt for Mercedes, fordi det var første gang rivaliseringen mellem Nico Rosberg og Lewis Hamilton, endte i et sammenstød som tog dem begge to ud af løbet. Derfor er det naturligvis også en hændelse, som har tiltrukket sig en masse opmærksomhed, fordi hvad skete der egentlig før, under og efter sammenstødet? Det er ind til videre en hemmelighed og det vil det blive ved med at være længe, hvis man spørger den ene af de to kørere.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton i gruset
Copyright Mercedes AMG GP


Lewis Hamilton har nemlig udtalt, at sandheden omkring det spanske grand prix ikke kommer frem, før han en gang stopper karrieren.

"Da jeg var yngre havde jeg nogle løb, hvor jeg ikke forlod mit hotel eller talte med nogen når jeg havde fejlet. Sådan har jeg det ikke så tit i dag, men jeg var sådan efter årets spanske grand prix. Det var et lavpunkt for mig og der skete ting I ikke finder ud af, før jeg er stoppet. Denne gang brugte jeg det dog positivt, jeg stod op og løb en tur og det er gået meget godt siden da," lyder det fra verdensmesteren.

Lewis Hamilton køre Nico Rosberg af banen
Copyright Mercedes AMG


Disse ord kommer fra et interview briten har lavet med UBS og udover dette her, så talte Hamilton også lidt om, hvornår han kunne finde på at stoppe med at køre Formel 1. Det vil han gøre i starten af 2020erne siger han, dog uden at sætte en konkret år på. Hamilton nævner dog også, at han måske fortsætter 3-4 sæsoner efter at hans kontrakt med Mercedes udløber, hvilket vil være til omkring 2022 eller 2023.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Nikita er godt tilfreds Pirelli vil have test flyttet »