Silverstone test dag 2: Kimi på toppen

Så fik kørerne overstået den anden og sidste test dag på Silverstone og denne gang var det Kimi Räikkönen der var den hurtigste.

Kimi Räikkönen . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 13/7 2016 klokken 19:07

Så er den anden og sidste in-season testdag på Silverstone overstået og i dag var det Kimi Räikkönen som satte dagens hurtigste tid. Finnen satte nemlig en tid der hed 1:30.665, hvilket var omkring 0.800 sekund hurtigere end Esteban Ocon, der sluttede som nummer to i sin Mercedes. Det var anden dag i træk at den unge franskmand satte dagens næst bedste tid, men det var ikke det eneste succes som den han gentog i dag.

Esteban Ocon
Copyright Esteban Ocon


Esteban Ocon var nemlig for anden dag i træk, den kører som fik kørt flest omgange i løbet af dagen. I går fik han kørt 123, mens det i dag blev til hele 139. Derfor må man da sige at den unge franskmand, har fået det optimale ud af sin test for Mercedes. Ocon var dog ikke den eneste af de unge kørere som imponerede fordi Red Bulls Pierre Gasly sluttede på tredjepladsen, hvilket er noget bedre end i går, hvor han sluttede dagen på sidstepladsen. Begge de to unge kørere blev dog overstrålet af en endnu yngre konkurrent.

Nikita Mazepin
Copyright Force India


Force Indias 17-årige russer Nikita Mazepin sluttede nemlig dagen på fjerdepladsen, hvilket var en placering bedre end i går. Præstationen bliver dog endnu flottere når man ser på hvem han slog, fordi den unge russer sluttede nemlig foran allerede etablerede Grand Prix-kørere som Valtteri Bottas og Jolyon Palmer. Ja det er en test og de to har muligvis haft et andet mål med testen, men det er nu alligevel flot klaret af den unge russer, der måske er testens helt store overraskelse. I kan se hele stillingen fra den anden testdag neden for.

Position Kører Hold bedste tid Omgange
1 Kimi Räikkönen Ferrari 1:30.665 103
2 Esteban Ocon Mercedes 1:31.212 139
3 Pierre Gasly Red Bull 1:31.429 103
4 Nikita Mazepin Force India 1:31.561 69
5 Stoffel Vandoorn McLaren 1:31.764 114
6 Valtteri Bottas Williams 1:32.423 98
7 Santino Ferrucci Haas 1:33.141 107
8 Jolyon Palmer Renault 1:33.470 98
9 Sergio Sette Camara Toro Rosso 1:34.040 82
10 Jordan King Manor 1:35.060 70
11 Pascal Wehrlein Mercedes 2014 1:36.182 127
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Juli afgør LH's motor skæbne Palmer føler sig ikke truet af Ocon »