• Forside

Aguri slår Midland, takket være Arrows

Jos Verstappen i Arrows . Copyright Getty Images

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 17/1 2006 klokken 21:01

Nu da Paul Stoddart, tidligere chef for Minardi, ikke længere er aktivt involveret i Formel 1, er han heller ikke hæmmet af de bånd sporten lagde på hans udtalelser.


Ikke at han har været bange for at udtale sig kritisk om flere af sportens elementer. Nu kommer han med hårde udtalelser om det 11.hold i Formel 1.


Det 11. hold er Super Aguri F1, der har til huse i Arrows tidligere fabrik i Leafield og netop Arrows og Stoddart har en sjov sammenhæng, idet da det var Stoddart der købte næsten alt hvad Arrows satte på auktion. Blandt andet købte australieren 3 stk. A23 chassiser.


Det er sikkert kun for nørder at nævne, at lige præcis A23 chassiset var og er et glimrende chassis, der i 2002 sæsonen viste sit værd. Specielt på Silverstone, hvor det lykkedes Frentzen at trække fra konkurrenterne godt hjulpet af en heldig pitstrategi og regn. Frentzen måtte dog bide i sit dyre rat, da Cosworth motoren satte ud senere i løbet. Abbey kurven, så vidt vides...?


Med dette gode chassis, der naturligvis skal modificeres til 2006 reglementet, mener Stoddart at der er gode muligheder for konkurrence med Midland F1.

”Jeg vil næsten vædde med at de slår MF1. Faktisk skulle det ikke undre mig, hvis de slår dem,” udtaler Paul Stoddart.


Midland afslører deres nye bil den 3. februar og både Albers og Montiero har kun ros til overs for bilen. Nu skal man så lige huske hvad de har at sætte Midlands bil i forhold til.


Ligeledes prises Toyotas nye V8 motor i pæne vendinger, så på bundlininen står Midland F1 med en ret god “pakke”, som det kaldes.