Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 17/1 2006 klokken 14:01
Der er nu kommet navne på de anklagede i sagen om spionagen hos Ferrari, der betød at Toyota fik adgang til et særligt test- og aerodynamikprogram fra det italienske team.
Som vi kunne skrive i går, er kendte Toyotafolk under anklage for at have benyttet et software til test af aerodynamik udviklet af Ferrari. Der dog tale om tidligere ansatte fra perioden 2002 til 2003.
Foruden tidligere chefdesigner Gustav Brünner er det nu blevet bekræftet, at tidligere teamchef Ove Andersson samt tidligere chef for aerodynamik Rene Hilhorst nu er blevet anklaget i sagen. Testresultaterne blev angiveligt brugt i sæsonerne 2003 og 2004,
”Toyota Motorsport er ikke officielt blevet underrettet om sagen og har derfor ikke fuldt kendskab til de specifikke akter,” udtaler en talskvinde for teamet.
”Toyota Motorsport vil gerne understrege, at anklagerne ikke er rettet imod vores firma,” slutter udtalelsen.
Det forventes, at en tysk domstol vil behandle sagen i løbet af 2006.