Kinas GP: 1. frie træning - Rosberg hurtigst

Formel 1-feltet er kommet til Kina, hvilket betyder at man i Danmark skal stå tidligt op for at følge med i den første og tredje træning. Men hvad gør det? Der er Formel 1 igen.

Billeder fra USA 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/4 2016 klokken 05:04

Fernando Alonso i McLaren, fik en betinget godkendelse af FIA til at køre efter han havde været forbi lægerne torsdag, hvilket betød, at han må køre første træning. Men efter den skal han forbi lægerne igen.

Lad os slå fast med det samme, Alonso så ikke ud til at være påvirket af hans skader efter uheldet.

Det var dog ikke Alonso der løb med al opmærksomhed i denne første træning.

Flere punkteringer satte tvivl om dækkene og banen.

Kevin Magnussen fik en skidt første træning, da han kun fik 5 omgange og end ikke fik sat en tid.

Punkteringsrækken blev startet af Felipe Massa, som fik en voldsom punktering, der sendte ham først af banen og så hen over banen igen, hvor han tog en mase skidt med sig.

Få omgange efter, punkterede Massa igen og smed flere carbon-dele på banen.

Da Kevin Magnussen så var ude for at sætte sin første tid, rammer han angiveligt noget af carbonnet og får en punktering, der ender med at rive hans baghjulsophæng i stykker, hvilket sætter en effektiv stopper for hans 1. træning.

Der er dog spekulationer fremme, om at der var tale om et decideret kollaps af hjulophænget inden punkteringen. Noget der desværre ikke har været muligt at fange billeder af, da uheldet sker lige mellem to kameraovergange.

Som følge af oprydningsarbejdet efter Magnussen og Massas punkteringer, mistede kørerne næsten en halv times træning.

Det skulle dog ikke forhindre Mercedes i igen at vise vejen frem, med de hurtigste tider, mens Sebastian Vettel i Ferrari kom ind som nummer 3.

Værd at bemærke dog, var at Nico Rosberg sluttede testen med at trille tilbage til pit i racerens nødprogram. Udmeldingen fra pitten gik på, at de mente at det var et problem med Mercedes-motoren.

Den 4. hurtigste mand på den normalt motorkrævende bane var Daniel Ricciardo i den TAG-Heuer Renault-motoriserede Red Bull-racer, hvilket var lidt overraskende.

I takt med at Red Bulls nye motor bliver udviklet, ser det ud til at vi igen kan forvente at se dem som et vinderhold.

Tilbage til Renault, hvor Palmer fik kørt nogle omgange, selv om det ikke var mange. 16 omgange og en placering som nummer 17 til englænderen.

Hos McLaren var de tilfreds med placeringen som nummer 8 til Jenson Buton, mens Alonso måtte se sig placeret midt i feltet som nummer 12, ca. et halvt sekund langsommere end Button. Begge kørte kun 11 omgange.

Når 2. træning starter, ved vi om Alonso er med igen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:38.037 + 0.000 16
2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:38.183 + 0.146 16
3. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:38.665 + 0.628 12
4. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:39.061 + 1.024 13
5. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:39.155 + 1.118 11
6. Daniil Kvyat Oracle Red Bull Racing
P
1:39.625 + 1.588 14
8. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:39.974 + 1.937 11
12. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:40.538 + 2.501 11
13. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1:40.828 + 2.791 10
14. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:41.358 + 3.321 9
21. Esteban Guiterrez Moneygram Haas F1 Team
P
0:00.000 - 2
22. Felipe Massa Williams Racing
P
0:00.000 - 4
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari vil give Mercedes kamp til stregen Kinas GP: 2. frie træning - Räikkönen hurtigst »