Ferrari vil give Mercedes kamp til stregen

Ferrari har fået en blandet start på Formel 1-sæsonen 2016, men de røde racere fra Maranello skal nok komme til at give Mercedes kamp til stregen. Det mener Sebastian Vettel i hvert fald.

Sebastian Vettel . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 14/4 2016 klokken 15:04

I sidste sæson var Ferrari det eneste team, som for alvor kunne true Mercedes. Sådan har det også været i sæsonens to første løb, men Ferrari har også været ramt af problemer. Kimi Raikkonen udgik som bekendt af sæsonens første løb og i Bahrain var det Sebastian Vettels tur til at komme tidligt i bad.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Sebastian Vettel er dog fortsat optimistisk omkring sæsonen på trods af den blandet start. Tyskeren mener nemlig, at Ferrari kommer til at sætte Mercedes under et stort pres efterhånden som sæsonen skrider frem.

"Lige nu er vi ikke der, hvor vi gerne vil være. Vi har haft nogle negative episoder, men det er nu ikke noget der bekymrer mig. Jeg ved at vi er et meget stærkt team og at vi kan udvikle os meget i løbet af sæsonen. Det er bare et spørgsmål om at få det hele til at virke, så jeg tror, at vi kan give Mercedes hård kamp til stregen," lyder det fra Vettel.

Kimi Raikkonen
Copyright Ferrari Media


Ferrari har som nævnt været ramt af lidt uheld, hvilket har betydet at begge deres kørere ind til videre er udgået af et løb. Den kører som har gennemført løbet har dog formået at drille Mercedes, senest under løbet i Bahrain hvor Kimi Raikkonen sneg sig ind mellem de to sølvpile og sluttede på andenpladsen.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« De er bare misundelige Kinas GP: 1. frie træning - Rosberg hurtigst »