Red Bull er endelig positive

I sidste sæson var Red Bull tit på nakken af deres motorleverandør Renault, men nu har piben fået en anden lyd.

Red Bull RB12 . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 15/3 2016 klokken 14:03

Et af de tilbagevendende emner gennem hele sidste sæson var det dårlige forhold mellem Red Bull Racing og deres motorleverandør, Renault. Forholdet mellem de to var på nogle tidspunkter så dårligt, at man var sikker på, at samarbejdet mellem de to parter ville stoppe efter sidste sæson.

Renault og Red Bull er blevet gode venner igen
Copyright Red Bull Photofiles


Sådan gik det som bekendt ikke, og nu er stemningen åbenbart vendt. I denne sæson skulle Red Bull nemlig være ret positive overfor Renault motor. Det fortæller Renaults motorsportschef Cyril Abiteboul i hvert fald.

"Den nye motor er meget mere holdbar, end den vi fik bygget til sidste sæson, og Red Bulls bil er også bedre, så de er glade. Jeg har modtaget en masse positive kommentarer fra Helmut Marko, men det er klart det kan jo hurtigt ændre sig igen," siger Abiteboul.

Red Bull med TAG Heuer folk
Copyright Red Bull


Motoren, som Red Bull Racing kommer til at benytte, bliver dog ikke kald for "Renault", den er som bekendt opkaldt efter det schweiziske urmærke TAG Heuer.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Force India langt fra podiet Vandoorne i F1 i 2017? Næppe! »