Force India langt fra podiet

Sergio Perez mener, at Force India er langt væk fra podiet, trods to gode test-sessions i Barcelona.

Billeder fra Japan 2015 . Copyright Sahara Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 15/3 2016 klokken 13:03

Force India leverede nogle gode tider og havde generelt to gode test-sessions gennem de to uger, hvor alle teamene var samlet i Barcelona. Force India lå forholdsvis langt oppe når det kom til at sætte nogle gode tider, så flere har haft dem som udfordrer til tredjepladsen i konstruktørmesterskabet i denne sæson, sammen med Red Bull og Williams.

Sergio Perez og Nico Hulkenberg med den nye Force india VJM09
Copyright Force India


Hos det indiske team deler man dog ikke den opfattelse. I hvert fald ikke hvis man hedder Sergio Perez. Den mexicanske kører mener nemlig, at hans team er langt fra eventuelle podiepladser.

"Lige nu tror jeg ikke så meget på det, jeg mener at vi er for langt væk. Dog tror jeg på at vi kan kæmpe med om podiepladserne senere på sæsonen, men til at starte med tror jeg bare på at vi kan hente point i det første løb," siger Perez.

Sergio Perez på podiet Bahrain 2014
Copyright Sahara Force India


Det må siges at være, hvad man kan kalde negative toner som kommer fra den mexicanske kører, men mon ikke han nok skal få minimum én tur på podiet i den kommende sæson. De to første sæsoner Perez, hvor har været hos Force India, er det blevet til et besøg på podiets nederste trin i 2014 i Bahrain, og i sidste sæson var han på podiet i Rusland.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Merhi udelukker ikke Formel 1-rolle Red Bull er endelig positive »