Kevin tror på point i Australien

Ifølge vores egen Kevin Magnussen er det realistisk med point til Renault, når sæsonen om en uge fløjtes i gang i Melbournes smukke Albert Park.

Kevin Magnussen . Copyright Renault Sport

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 13/3 2016 klokken 15:03

Meget er sket siden Kevin kom på podiet i sit debutrace på australsk asfalt tilbage i 2014. Den nu 23-årige dansker fik også chancen i sidste års australske grand prix, da Alonso fik forfald, men her var han uendeligt langt fra podiet, idet McLaren-Hondaen fik problemer på vej ud til startgridden.

Spa 2014
Copyright McLaren Media


Efter overtagelsen af det nødlidende Lotus F1 Team ser Renault F1-raceren, med Magnussen bag rattet, ud til at være rimelig konkurrencedygtig. Om det så er muligt med de point som danskeren håber på er en anden sag.

”Jeg føler mig klar til Melbourne,” udtalte Kevin. ”Vi har haft nogle gode test-dage, med en masse omgange: mere end 100 om dagen og flere end 500 på fire dage.”

Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport


”At få nogle kilometer på bagen var en essentiel ting da jeg skulle op i omdrejninger igen efter nogen tid uden sæde. Jeg kunne virkelig ikke have bedt om mere.”

”Jeg har været gennem diverse system tjek og føler mig tryg her på vej til løbet i Melbourne.”

Renault præsentation 2016. Renault racer som Kevin Magnussen og Jolyon Palmer skal køre. Jack & Jones er storsponsor
Copyright Bil Magasinet BMF1


”I øjeblikket tror jeg at vi er lige udenfor top ti, men hvis alt går godt, ja, hvem ved. Du kan aldrig definitivt forvente point, men hvis vi forlader Australien med point så kan vi være glade.”

”I 2014 fik jeg en fornem start med podiet, men jeg var der igen sidste år og det var langtfra så godt som første gang!”

Billeder fra søndag australien 2014
Copyright McLaren Media



”Forhåbentlig kan vi gennemføre løbet i år og få nogle point. Det er mit mål. Hvis både jeg selv og Jolyon [Palmer] kan komme derfra med point, vil det være en kæmpe præstation!”

Mon ikke det meste af motorsports-Danmark håber på det samme.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bulls F1-fremtid stadig usikker "Jeg er klar til at blive verdensmester!" »