3. Marts: "Bum! Kevin ind, Alonso ud!"
En af de helt store nyheder i år var, at Kevin Magnussen skulle afløse Fernando Alonso i Australiens Grand Prix. Desværre endte det hele med, at Kevin måtte udgå på opvarmningsomgangen, inden han nogensinde nåede til start. Dette var starten på et annus horribilis for McLaren-Honda, hvor begge kørere gang på gang måtte udgå med motorproblemer.
Læs hele nyheden hér:
Bum! Kevin ind, Alonso ud!
Australiens GP 2015
Copyright McLaren Media
19. Marts: "Kevin til Williams?"
Muligheden for at se Kevin i 2015-feltet var på dette tidspunkt meget begrænsede, så nyheden om, at Bottas skulle opereres i ryggen, åbnede op for at Kevin igen kunne sidde i en racer. Desværre var der ikke noget på nyheden - Bottas fik sin operation men kunne vende tilbage umiddelbart efter.
Læs hele nyheden hér:
Kevin til Williams?
25. august: "Flere beskadigede dæk på Spa"
Det var tæt på en skandale af de helt store dimensioner, da Pirellis dæk pludselig begyndte at eksplodere ved høje hastigheder. Rygterne var mange, og der var på et tidspunkt spekulationer om, at Pirelli ville ryge ud som dækleverandør.
Læs hele nyheden hér:
Flere beskadigede dæk på Spa
18. Oktober "USAs GP: TV tiderne"
Træningerne og kvalifikationen til årets Grand Prix i Texas regnede væk, så derfor var der mange af jer, der klikkede ind på vores TV tider igen og igen, mens vi på redaktionen forsøgte at følge med i udmeldingerne fra FIA.
Kvalifikationen blev gennemført søndag formiddag og vundet af Nico Rosberg.
Læs hele nyheden hér:
USAs GP: TV tiderne
Sauber mekanikerne hygger sig under kvalifikationen lørdag.
Copyright Sauber Motorsport
11. November: "Magnussen hurtigst"
Kevins Porsche test var efterårets store nyhed set med danske øjne. Danskeren har endnu ikke offentliggjort, hvad han skal lave i 2016, så Le Mans er stadig et godt bud.
Læs hele nyheden hér:
Magnussen hurtigst
Kevin Magnussens Porsche 911 test i Barcelona
Copyright Porsche Motorsport