Magnussen hurtigst

Selvom Kevin Magnussen ikke har kørt i en rigtig racerbil i alt for lang tid, viste han i går, at han ikke har mistet grebet. Han sluttede hurtigst af de tre, der var ude for at teste for Porsche.

Kevin Magnussen Porsche 919 test . Copyright Porsche Motorsport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/11 2015 klokken 13:11

Porsches Le Mans racer, 919 Hybrid, er nok den mest avancerede racerbil i verden lige nu.

Kevin Magnussen fik i går sin første chance for at vise, at han fortsat kan finde en hurtig vej rundt på en racerbane, da han testede årets vinderbil på Circuit de Catalunya ved Barcelona.

Sammen med Oliver Turvey og Mitch Evans, der begge kom til testen med Le Mans løbserfaring, skulle Kevin Magnussen ud og vise, at han har det, som Porsche leder efter, når de skal finde en hurtig mand til at erstatte Nico Hülkenberg, der ikke bliver i stand til at forsvare sin Le Mans sejr til næste år. Le Mans 2016 kolliderer nemlig med et løb på Formel 1 kalenderen.

Og Kevin gjorde det helt rigtige, han var nemlig hurtigst af de tre, til trods for at han selv følte, at han kunne gøre det meget bedre.

Kevin Magnussens Porsche 919 test i Barcelona
Copyright Porsche Motorsport


"Det er en helt anden måde at køre en racerbil på," konstaterede han efter testen.

"At men ikke kan se sine forhjul, er helt noget specielt, og så er ens udsyn markant dårligere end i en åben Formel racer," tilføjede han.

Kevin Magnussens Porsche 919 test i Barcelona
Copyright Porsche Motorsport


"Ellers må jeg sige, at det var en helt fantastisk bil at køre, og at den er den mest avancerede racer, jeg nogensinde har kørt," kom det tilfreds for danskeren.

Testen på Circuit de Catalunya fortsætter i dag.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wurz stopper karrieren Bliver Magnussen overhalet indenom? »