Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 28/9 2015 klokken 08:09
Op til weekenden var langt de fleste medier overbeviste om, at Jenson Button i løbet af weekenden ville melde ud, at han stoppede i Formel 1, men sådan blev det ikke.
I et interview søndag meldte Ron Dennis klart ud, at han havde fortalt Jenson Button, at McLaren ville benytte deres option på at forlænge hans kontrakt for endnu en sæson med McLaren.
Ud fra det burde der ifølge Dennis nu være sat en endelig stopper for spekulationerne omkring Buttons nærmeste fremtid.
Jenson Button selv har ikke meldt lige så konkret ud, hvilket betyder, at Dennis kan bekræfte lige så meget, som han vil, hvis Button ikke selv ønsker at fortsætte.
Dog tyder meget nu på, at det ikke bliver Jenson Buttons sæde, som Kevin Magnussen skal sætte sine forhåbninger efter at få.