Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/9 2015 klokken 12:09
Præcis som sidste år lader McLaren lader ikke til at have travlt med at tage en beslutning omkring deres kører line-up, og igen i år er det Jenson Buttons sæde, der er i spil.
Men modsat sidste års farce er der mere og mere, der tyder på, at det ikke bliver McLaren, der laver kaldet, men Jenson Button selv.
Folk, der er tæt på Button, er kommet med kraftige hentydninger til, at den vellidte englænder vil annoncere, at han stopper sin Formel 1 karriere efter denne sæson, som er hans 16. år i den fornemmeste motorsportsklasse.
Button har altid selv sagt, at han selv vil beslutte, hvornår han stopper. Hvis han skal det, er det ved at være sidste chance.
Et ledigt sæde hos McLaren vil efter alt at dømme gå til enten Stoffel Vandoorne eller Kevin Magnussen, med Magnussen som favorit.