Sauber Formel 1-holdet er et af de mindre hold på gridden, hvilket også betyder, at deres økonomi er mere presset end så mange andre holds.
Men Sauber er ikke et nyt hold og de har faciliteterne med sig, hvilket de også flere gange har bevist, når de kommer med en konkurrencedygtig bil og innovative opfindelser fra deres særdeles velbyggede fabrik i Hindvil i Schweiz.
Når Formel 1-feltet i den kommende weekend, indtager den snævre bybane i Singapore, har BMF1 erfaret, at Sauber vil komme med en helt ny aerodynamisk pakke til at bakke op omkring deres stærke Ferrari motor.
Det er også ved at være på tide, da de ikke er kommet med nævneværdige opdateringer siden sæsonstarten i Melbourne, Australien.
At holdet er, hvor de er nu, trods store finansielle udfordringer, skyldes udelukkende dets stærke platform, med en af de mest avancerede vindtunneller i verdenen samt en Formel 1-fabrik, der er bygget på et stærkt fundament med yderst avanceret teknologi, som ingeniørerne behersker til det yderste.
Markus Ericsson og Peter Sauber ser frem til den nye racer
Copyright Sauber Motorsport
Hos Sauber er 3D print ikke ligefrem en nyhed. Faktisk har schweizerne anvendt 3D print til udvikling af deres biler og komponenter de seneste 9 år.
De mange opdateringer der kommer i Singapore skyldes således ikke, at de ikke har haft muligheden for at komme med det før, men i høj grad de restriktioner FIA har lagt på brugen af vindtunnel, som har fået Sauber til at gå efter en kæmpe opdatering.
Det bliver spændende at se, om Sauber pludselig kan være med helt fremme.