Flere og flere hold har udtrykt et ønske om, at de selv skal have lov til at vælge, hvilke dæk de vil køre med.
Dette ønske er dels kommet frem som en følge af, at nogle racere er blidere ved deres dæk end andre, hvormed de kan køre med blødere dæk, og dels fordi flere hold har meldt ud, at de selv kan træffe et bedre valg end Pirelli.
Under BMF1’s interview med en talsmand fra Pirelli blev det bekræftet, at der kommer frit dækvalg i 2016.
Hvilke forudsætninger, der kommer til at ligge til grund for det frie valg, er endnu ikke klart.
Dækmontering hos Pirelli
Copyright Allan Haslund
Med det frie dækvalg vil vi se en helt ny form for strategi folde sig ud, hvilket vil være med til at øge presset på holdet under løbene, men også sikre en anderledes underholdning på banen, hvor vi forhåbentlig ikke vil se den samme bil føre fra start til mål.
Pirelli talsmanden understregede, at aftalen ikke er endeligt vedtaget endnu, men sagde samtidig, at alt tyder på, at det er sådan, det bliver.