Belgiens GP, løbsresumé: Lotus imponerer i Mercedes sejr

Et usædvanligt løb i forhold til vejret, men ikke et af de mest spændende løb. Dramatik til start og slut, men ellers rimeligt stilstående. Få løbsresuméet her.

Lewis Hamilton Belgiens GP 2013 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 23/8 2015 klokken 15:08

Allerede inden løbet var der delvist surrealistiske straffe uddelt:
Grosjean og Räikkönen fik hver 5 placeringer i straf for skift af gearkasse.
Verstappen, Button og Alonso fik respektivt 10, 50 og 55 placeringer i straf for skift af såkaldt "Power Unit" komponenter.


Allerede på formationsomgangen fik Hülkenberg problemer, og pitten kom med skiftende meldinger om, hvorvidt han skulle starte fra pitten eller ej. Det blev til, at han skulle starte fra gridden, men så snart de holdt stille, var han gået i stå, og alle blev sendt ud på en ny formationsomgang, medens Hülkenberg selv måtte blive skubbet ind i pitten.

På formationsomgang 2 meddelte også Sainz om manglende motorkræfter og kørte i pit til start herfra.

Hamilton tog starten foran Pérez, som efter første sektor snupper føringen i sin Force India for en kort bemærkning. Rosberg faldt helt ned som 5'er i tæt kamp med Bottas efter en ringe start.

På anden omgang var Maldonados motor ved at være færdig, men han trillede tilbage til pitten, selvom grafikken allerede havde sat ham som udgået. Stoppet blev dog en realitet, da Maldonado aldrig kom igang igen,

I front satte Hamilton hurtigste tid omgang på omgang med Pérez, Ricciardo og Rosberg flere sekunder væk.

Løbet blev sat ned til 43 omgange i stedet for 44, på grund af den ekstra formationsomgang.

På 7. omgang var der rimelig stilstand i stillingen, som Räikkönen meddeler, at hans dæk ser langt bedre ud end alle andres. Ricciardo gik herefter også i pit, da han ikke følte, han kunne komme forbi Pérez foran.

Strategien virkede, og da Pérez har været i pit, kommer han ud som 10'er bag Ricciardo.

Räikkönen listede sig med sine gode dæk langsomt op gennem feltet til 8'er på omgang 10, men som han forudsagde gik flere i pit, og på slutningen af omgangen lå han 4.

Rosberg fik derefter mere fart i bilen og kom op som 2'er. Dog stadig med over 7 sekunder op til Hamilton.

Nede midt i feltet er der nogle små kampe mellem Sauber, Toro Rosso og Kvyat i Red bull, men ellers ikke megen tæt kamp nogen steder.

Bottas kom i problemer på omgang 11 - Teamet havde fået sat et medium dæk på hans højre baghjul, hvorimod alle andre 3 dæk var det gule soft dæk. Han fik derfor en drive through straf, og tog denne et par omgange senere.


På 13. omgang gik Rosberg i pit fra P2, og det var taktisk rigtigt fra Mercedes - Han kom ud lige foran Pérez, og de to kæmpede side om side gennem de næste par sving, men til Rosbergs fordel. Så snart der var varme i dækkene, var han igen langt foran.

Hamilton gik i pit omgangen efter, og Vettel var derfor i føring for løbet efter 14 omgange, indtil han selvfølgelig tog sit pitstop. Herefter blev han igen 3'er.


Størstedelen af kørene valgte et dækskifte fra soft til medium. En af dem, der ikke valgte den strategi var Grosjean, der herefter kørte over et sekund hurtigere end de andre på sit soft dæk.

Han fik kørt sig op som 4'er efter kun få omgange. Et par omgange til, og han fik uden problemer taget Pérez for P3.

Romain Grosjean
Copyright Lotus F1


Bag ham var kampen for 7. pladsen så småt begyndt at være intens - Kvyat førte her blot et sekund foran Massa, der var et halvt sekund foran Räikkönen. Selvom Räikkönen var så tæt på, kunne han ikke rigtig få arbejdet gjort.

Kampen var på tidspunket den eneste, der var bare nogenlunde tæt.

Omgang 22 mistede Ricciardo al motorkraft og stoppede til begyndelsen af start-mål langsiden. Der kom derfor virtuel safety car i en enkelt omgang, og de fleste biler snuppede chancen til at gå i pit - Inklusive Grosjean, der måtte overlade P3 til Vettel.

Räikkönen og Massa var også to af dem, der gik i pit - de kom ud side om side igen, men stadig uden held til Räikkönen.

Pérez fik fra P6 at vide, at han skulle køre de resterende 20 omgange på det pågældende mediumdæk.

Stillingen her omkring halvvejs var:
Hamilton
Rosberg
Vettel
Grosjean
Kvyat
Pérez
Massa
Räikkönen
Verstappen
Bottas

Ericsson
Nasr
Alonso
Button
Merhi
Stevens
Sainz
Ricciardo (udgået)
Maldonado (udgået)
Hülkenberg (udgået)


Omgang 26, afstanden mellem Hamilton P1 og Vettel P3: 25 sekunder. Afstanden mellem kørerne varierede generelt mellem 2 og 22 sekunder, hvilket gjorde, at der manglede en del spænding.

Efter de 26 omgange, ca 13 på Vettels medium dæk, spurgte han pitten om mulighed for et ekstra stop. P3 var tilsyneladende ikke nok for tyskeren, men chancen for at hente ind var meget lille.

Et par små skift i midten af feltet gjorde sig gældende med 13 omgange tilbage - Kvyat pittede, så Pérez blev 5'er. Herefter tog Kvyat fra sin nye placering Bottas for P9.

I front pittede Hamilton og sendte Rosberg i front for en kort stund, indtil Rosberg selv gik i pit. Grundet deres pitstop, var Vettel nu kun 13 sekunder fra.


De to McLaren biler lå med 6 omgange igen 13'er og 14'er, kun med Marussia og Sainz bag sig af kørende biler - Men stadig, ikke langt fra point.


Kvyat fik samtidigt at vide, han skulle tage sig sammen og tage P7 fra Kimi - En opgave, han klarede kun en halv omgang efter. Kvyat var på soft dækket, modsat Kimi og de andre omkringliggende i feltet.

Næste i hans mål var derfor Massa og Pérez. som ikke blev helt så nem en affære - To omgange senere, og Kvyat var stadig bag Massa, samtidigt med Räikkönen langsomt hentede ind på de 3 igen.

Belgiens GP
Copyright Red Bull Media


Vettel fra P3 kørte langsommere og langsommere med så få omgange igen - Hans dæk var ved at være færdige, og det kunne ses på de ekstra 3 sekunder per omgang sammenlignet med Mercedes.

Med 3 omgange igen fik Verstappen taget P9 fra Bottas, som Grosjean var under sekundet på Vettel. Her fik Kvyat så endelig lavet en overhaling udenom på Massa på langsiden - Han var lige ved at forbremse sig, men det lykkedes at holde farten nok til, at Massa ikke kunne komme igen.

To omgange igen, og Pérez var ikke en lige så stor udfordring for Kvyat - En nem forbikørsel i Bus Stop chikanen, og Kvyat var P4. Der var dog her 10 sekunder op til Grosjean, så en ekstra placering var Kvyat var uopnåelig.

Grosjean kæmpede en brag kamp uden held mod Vettel, indtil Vettels højre bagdæk punkterede med halvanden omgang igen. Ferrari udfordrede skæbnen med ikke at tage det ekstra pitstop, og det gav bagslag i allerhøjeste grad - Vettel mister næsten alle de mulige placeringer.

På sidste omgang havde Pérez efterhånden trukket et såkaldt Trulli-tog, med både Massa, Räikkönen og Verstappen efter sig. Verstappen satsede højt på ydersiden, forbremsede sig og var lige ved at støde sammen med både Massa og Räikkönen, der begge heldigvis undveg.

Hamilton tog uden besvær sejren foran Rosberg med Grosjean som sidste mand på podiet.

Stillingen blev derfor:
Hamilton
Rosberg
Grosjean
Kvyat
Pérez
Massa
Räikkönen
Verstappen
Bottas
Ericsson

Nasr
Vettel
Alonso
Button
Merhi
Stevens
Sainz
Ricciardo (udgået)
Maldonado (udgået)
Hülkenberg (udgået)

Et forholdsvist udramatisk løb på nær inden starten samt de sidste 10 omgange, men et løb, der aldrig rigtig var udfordret i forhold til P1.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T23:40.387 2 25
2. 2. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T23:42.445 2 18
4. 12. Daniil Kvyat Oracle Red Bull Racing
P
1T24:26.079 2 12
6. 6. Felipe Massa Williams Racing
P
1T24:35.670 2 8
7. 16. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1T24:36.090 2 6
9. 3. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1T24:41.427 3 2
12. 8. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
42 omg. 2 0
13. 20. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
42 omg. 3 0
14. 19. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
42 omg. 3 0
DNF / Ikke-fuldførte
18. 5. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
30 omg. 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP: Løbet live Pirelli bekræfter frit dækvalg »