• Forside

Renault til start med massedæmpere

Når Ungarns Grand Prix i den kommende weekend, bliver afviklet på Hungaroring, vil Renault stille til start med de omdiskuterede massedæmpere. Med FIAs velsignelse.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/8 2006 klokken 10:08

Tysklands Grand Prix blev noget af en skuffelse for Renault, hvis Michelin dæk havde det svært, uden de efterhånden så kendte massedæmpere. Men af frygt for, at blive ramt af en større straf, valgte Renault at undlade deres massedæmpere, til trods for at FIAs marshalls havde givet grønt lys for dem.

Pat Symonds udtaler, at deres problem ikke er så stort, som det kunne se ud til og at de har løst det. At de vælger at anvende massedæmperne i Ungarn, skulle således ikke hænge sammen med de dækproblemer vi så Renault kæmpe med i Tyskland.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at Renault og Fernando Alonso føler sig presset.

Hvis forskellen mellem Ferrari og Renault fortsætter med at være så stor som den var i Tyskland, så vil Schumacher føre mesterskabet når Formel 1 feltet kommer til Italien til september.

Men med massedæmperne tilbage i Renaulten, vil vi måske igen se en Renault, der er med helt fremme.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER