Villeneuve: Mercedes er faldet i søvn

Jacques Villeneuve mener, at Mercedes er faldet lidt i søvn oven på deres successæson i 2014, hvor man dominerede og vandt 16 ud af 19 løb.

W06 præsentation . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 1/5 2015 klokken 14:05

Verdensmesteren fra 1997 Jacques Villeneuve mener, at Mercedes måske har haft en lidt for afslappet tilgang til denne sæson efter deres totalt dominerende 2014 sæson.

Billeder fra Jacques Villeneuves testkørsel i anledning af 30 års dødsdagen for Gilles Villeneuve
Copyright Ferrari Media


Mercedes har godt nok vundet tre ud af de første fire løb, men de er til tider blevet godt presset af Ferrari, der også tog sejren i Malaysia. Og det tror Villeneuve var ret uventet for Mercedes.

”Det virker til, at Mercedes har slappet en smule af efter succesen sidste år. Jeg tror det har overrasket Mercedes, at nogen har kunnet følge med dem.”

Lewis Hamilton
Copyright Daimler Benz


Det er verdensmester Lewis Hamilton, som har snuppet de tre Mercedes sejre i denne sæson. Den anden Mercedes kører, Nico Rosberg, har haltet efter sin britiske holdkammerat. Til det siger Villeneuve følgende.

”En sejr ville hjælpe ham til at komme tilbage i sin gamle form. Nico har brug for at begynde at vinde igen, så hurtigt han kan.”

Billeder fra Kina 2014
Copyright Mercedes AMG


Der kan være noget om snakken med, at Mercedes er blevet lullet lidt i søvn oven på sidste års dominans. De laver nogle fejl, som de ikke lavede sidste år. Dog har de stadigvæk været dominerende, så helt væk er de jo ikke. Med hensyn til Nico Rosberg, så siger Villeneuve lidt af det samme, som Niki Lauda også har sagt. Han skal begynde at vinde igen, og det lyder så nemt, men sandheden er, at det er meget svært. Rosberg virker som en kører uden selvtillid, og så er det ikke nemt at hamle op med en kører som Hamilton, der har masser af selvtillid.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa regner med at blive Lotus ser frem........ og tilbage »