Rosberg skal vende momentum

Niki Lauda giver gode råd til Nico Rosberg om, hvad han skal gøre for at hente Lewis Hamilton og komme tilbage i kampen om mesterskabet.

Malaysias GP 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 29/4 2015 klokken 18:04

Verdensmesteren Lewis Hamilton er sluttet bedre end teamkammeraten Nico Rosberg i sæsonens fire første løb. Det har kunnet ses på Rosberg, der mest af alt har lignet en, der var ked af det hele, hver gang han har vist sig under Grand Prix løbene.

Billeder fra tordag/fredag i Malaysia 2014
Copyright Mercedes AMG


Nu er Mercedes' bestyrelsesformand Niki Lauda så ude med et råd til Rosberg. Han skal bryde det momentum, Hamilton har opbygget, og sætte ham under pres. Ellers kan Rosberg godt glemme mesterskabet i denne sæson, mener Lauda.

”Nico er nød til at stoppe det momentum, Lewis har opbygget. Han skal sætte ham under pres. Det er måske bare én gang, Nico skal køre fra Lewis, så er han tilbage på sporet igen,” siger Lauda.

Billeder fra Brasilien 2014
Copyright Mercedes AMG


Verdensmesteren Hamilton er allerede relativt langt foran Rosberg, og med den start, englænderen har haft, kan det virke som en umulig opgave at hente ham. Lauda mener, at Rosberg bør køre alle løb, som om mesterskabet starter forfra.

Indien 2013
Copyright Daimler Benz


Rosberg er i en meget svær situation, og de råd Niki Lauda her giver ham, kan meget vel være lettere sagt end gjort. At vende et momentum, som det Hamilton har, er ikke noget, man bare lige gør. Men lad os håbe for spændingen og Rosberg, at han kommer tilbage på sporet inden længe.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Allen: beskyt traditionerne Jan Jønck består i svær debut »