Canadas GP: Vejrudsigten

Vejret i forbindelse med Canadas Formel 1 Grand Prix i Mortreal, har det med at være noget drilsk. I år kan det også blive noget udfordrende, hvis man skal stole på forudsigelserne fra meteorologerne.

Canadas Grand Prix 2024. Nico Hülkenberg. Copyright Haas F1

Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 05/19 2026 klokken 10:05

Canada står noteret for det længst varende Formel 1 Grand Prix i historien, da løbet tilbage i 2011 officielt varede i 4 timer, 4 minutter og 39 sekunder.

Det har man efterfølgende ændret på, så det ikke kan lade sig gøre mere.

Og det var selvfølgelig vejret der drillede.

I år er der også mulighed for at regn vil udfordre kørere og hold.

Fredag: Den dag der ser ud til at blive bedst, med en let overskyet himmel og 20 grader. Ingen forventning om regn, så træning og kvalifikation til sprintløbet kan køres uden forstyrrelser.

Lørdag: Her ser det ud til at der kan komme udfordringer, men først når kvalifikationen til hovedløbet skal finde sted. Sprintløbet ser ud til at blive afviklet i tørvejr. Temperaturen skulle stige til 22 grader.

Søndag: Her er der meget stor chance for regn, dog uden at de varsler skybrud eller torden. Temperaturen forbliver på 22 grader.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.