Bottas jagter ny aftale

Valtteri Bottas vil gerne fortsætte hos Alfa Romeo efter 2023-sæsonen, da finnes kontrakt udløber i 2023.

Fredag Bottas Bahrain . Copyright Alfa Romeo Racing

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 19/1 2023 klokken 15:01

Bottas har igennem sin karriere underskrevet mange kontrakter, hvor finnen kun har haft en et-årige-aftale. Særligt hos Mercedes var det en ting, der påvirkede Bottas.

“Jeg har været i den situation så mange gange, at det ender med at være en distraktion,” lyder det fra Alfa Romeo-køreren.

“Så ja, helt sikkert bliver det et samtaleemne. Forhåbentlig ret tidligt i løbet af året, i forhold til, hvad der skal ske.”

“Det er vigtigt for mig at have stabilitet efter ti år uden så meget stabilitet.”

Alfa Romeo vil træde ud som titelsponsor efter 2023-sæsonen, men Sauber-holdet vil fortsætte med at være en del af Formel 1-feltet.

I 2026 kommer Audi og Sauber til at arbejde sammen, hvor Sauber fra 2026 af kommer til at køre med Audi-motor.

Og det er noget, der begejstrer Bottas.

“Det er en stor mulighed for holdet. Det bringer stabilitet og noget helt nyt,” lød det fra den finske racerkører.

Bottas scorede 55 point i 2022 og det schweiziske hold sluttede sæsonen på en samlet sjetteplads i konstruktørernes mesterskab. Det var deres bedste resultat siden 2012.



OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er forholdsvis ny på BMF1, og han har set Formel 1 siden 2005, så det er det meste af hans liv.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Marko forventer størst modstand fra Mercedes, i 2 Aktiv aerodynamik kan være på vej »