Binotto taget hjem, syg!

Ferrari chef Mattia Binotto har valgt at tage hjem fra Abu Dhabi, efter han er blevet syg. Han er dog testet negativ for Covid-19, men har alligevel valgt at droppe afslutningsløbet.

Mattia Binotto . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/12 2020 klokken 12:12

Det bliver ikke den store afsked til holdets tidligere stjerne Sebastian Vettel, fra Mattia Binottos side, her efter årets sidste løb i Abu Dhabi.

Binotto følte sig sløj og havde det mange kalder symptomer på Covid-19, men er efterfølgende testet negativ.

Det har dog ikke fået ham til at ændre på sin plan om at tage hjem til Italien før tid, hvilket betyder at han misser afslutningsløbet i Abu Dhabi i den kommende weekend.

Laurent Mekies, der har været stand-in for Binotto under de to løb som Binotto tidligere udeblev fra, for at sikre at han havde bedre fat i fabrikken i Italien, vil igen være chef på banen, mens det også meldes ud, at Binotto ikke har planer om at arbejde på fabrikken, men at han vil taget til sit hjem for at få det bedre.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sociale medier: giver intet for Mazepins undskyldn Straf til Leclerc »