Belgiens GP: 3. Frie træning

F1 har netop afsluttet tredje frie træning på Spa Francorchamps. BMF1 bringer derfor et overblik over sessions største begivenheder.

Daniel Ricciardo. Spaniens GP 2020. . Copyright Renault F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 29/8 2020 klokken 13:08

Formel 1-feltet er rykket til Belgien, hvor sæsonens syvende F1-løbsweekend er igang. Weekendens scene er den 7 km lange asfalt, på den berygtede højhastighedsbane Spa Francorchamps.

Med 19 sving og en højdeforskel på hele 102,2 meter, var det en stor belastning af racerne, der venter forude.

Med en blanding af blå himmel og tunge skyer over banen, var det klassisk Spa-vejr der ventede kørerne, og med 14 grader i luften og en banetemperatur på kun 19 grader, var det en kold session, kørerne skulle igennem.

Dækkene, som Pirelli stiller til rådighed under denne løbsweekend, er et trin blødere, end hvad racerne kørte med i sidste sæson. Det betyder, at holdene kan vælge mellem de hårde C2-dæk, medium C3 og bløde C4.

Spa er kendt for sine hurtige sving og lange langside, så derfor kører bilerne med et lavere downforce-niveau end på størstedelen af kalenderens andre racerbaner.

Haas har haft en stille og rolig weekend, hvor det ikke er blevet til mange ekstra tal på kilometertælleren. Årsagen skal findes i, at det amerikanske team var nødt til at skifte begge motorer under fredagens træning, og lige fik sneget sig med ud i den sidste del af 2. frie træning.

Derfor havde teamet også en del at skulle indhente, inden det går løs med kvalifikationen senere i dag. Det er måske årsagen til, at Kevin Magnussen var første mand til at indtage banen, stærkt efterfulgt af Lando Norris og Romain Grosjean.

Norris kørte hurtigt tilbage og parkerede raceren, så de to Haas-racere havde faktisk banen alene de første 13 min af træningen.

Aktiviteten blev heller ikke større herefter, da Spa’s velkendte vejrskifte satte festlighederne på en kort pause, da en kort regnbyge gjorde det svært at komme ud på slicks-dæk.

Magnussen sneg sig op i top 7, men oplevede herefter at der var noget der sad løst nede ved pedalerne.

Ferrari har endnu en svær weekend, hvor hverken aerodynamik eller motorstyrke indikerede, at teamet er på vej tilbage til tidligere tiders storhedstid som top 3-hold. Faktisk bekræfter Spa blot endnu engang, at Ferrari nok har feltets svageste motor.

Vettel havde feltets langsommeste tid, hvilket ikke bare var en enkelt uheldig omgang. Teamkammeraten var kun 3/10 sek hurtigere oppe på 17. pladsen. Det betyder, at Ferrari-racerne blev slået af samtlige samtlige Ferrari-motoriserede racere, undtagen Antonio Giovinazzis Alfa Romeo.

Det virker til at Red Bull og Verstappen har fat i noget af det rigtige i den her weekend. Ingen af motorerne er skruet helt op, så fansene må vente et par timer til kvalifikationen for at se det sande billede, men umiddelbart tyder det på, at Verstappen godt kan følge med Mercedes igen.

Albon sluttede foran Bottas og Verstappen i tidstabellen, men årsagen til dette skal - meget sandsynligt - findes i det faktum, at de ikke fik sat en ordentlig omgang sammen.

Regnen sneg sig tilbage på banen med 1/3 del tilbage af sessionen, hvilket satte det hele på pause igen. En spøjs situation, hvor nogle dele af banen var fugtig og andre dele af banen var fyldt med solstråler og tør asfalt.

10 minutter senere var Grosjean første mand tilbage på banen, stærkt efterfulgt af et helt felt på soft-dæk, minus Magnussen som måtte trække ud af arbejdstøjet før tid.

Største overraskelse i den her weekend er det franske Renault-team, som har ligget med oppe i den sjove ende af feltet i træningssessionerne. Den her gang var det Esteban Ocon, som var helt oppe på andenpladsen, stærkt efterfulgt af Lando Norris’ McLaren.

Trafik blev et stort problem for mange af kørerne, som forsøgte at sætte en hurtig tid. Hvilket i teorien er skørt på F1-kalenderens længste bane. Så det bliver spændende at se, om det også får en indflydelse på lørdagens kvalifikation senere i dag.

Du kan se den samlede tabel over træning 3 nedenfor.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:43.255 + 0.000 9
3. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:43.641 + 0.386 12
4. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
S
1:43.731 + 0.476 13
5. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:43.813 + 0.558 9
6. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:43.896 + 0.641 10
9. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
S
1:44.006 + 0.751 13
11. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:44.508 + 1.253 14
12. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
S
1:44.543 + 1.288 14
13. Nicholas Latifi Williams Racing
S
1:44.771 + 1.516 11
14. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:44.841 + 1.586 10
15. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
S
1:44.844 + 1.589 16
17. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:45.147 + 1.892 12
18. George Russell Williams Racing
S
1:45.157 + 1.902 11
20. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
S
1:45.420 + 2.165 12
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP: 2. frie træning Belgiens GP: Kvalifikationen »