Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/8 2019 klokken 09:08
Om det var det anstrengte forhold til Honda, eller at han skulle være holdkammerart med vildbassen Max Verstappen, vides ikke, man Alonso afslog tilbuddet fra Red Bull, til trods for at det ville have sat ham i en vinderbil.
Det er det spanske medie Mundo Deportivo, der hævder at vide at Alonso fik tilbuddet og at det var Red Bull der kontaktede ham, ikke omvendt.
Nu er Mundo Deportivo dog også kendt for, at komme med mange rygter om Alonso, der ofte har vist sig ikke at være sande, men denne gang er der dog noget der tyder på, at den er god nok.
Alonso var i kontraktforhandlinger med Red Bull tilbage i 2007, men spanieren var angiveligt for dyr i forhold til det Red Bull var villige i at betale for ham.
Her i andet forsøg, blev det så heller ikke til noget, hvilket fik Red Bull til at bytte rundt på Albon og Gasly. En løsning som de fleste ikke ser som optimal, men nok bedre end at fortsætte året ud med Gasly i Red Bull raceren.