Mexicos GP: 1. frie træning. Hamilton topper

HAAS klarede sig markant bedre end frygtet, men til trods for at det var Mercedes der var hurtigst, så så Ferrari stærkest ud. Red Bull blandede sig dog også.

Lewis Hamilton . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/10 2019 klokken 18:10

HAAS meldte, tidligere på ugen ud, at de frygtede for en weekend der ville give dem større udfordringer, end de har oplevet på det seneste. Men heldigvis for Kevin Magnussen og Co. så de ud til at være i bedre form end frygtet.

I Mexico er kørere og hold, udfordret af den tynde luft, der giver markant mindre downforce og køling. Det har tidligere vist sig med motor brænde og underlige afkørsler.

En af dem der måtte indse, at det er svært at sætte sin bil rigtigt i svingene i Mexico, var Lance Stroll, der satte sin Racing Point racer i vægen, men formåede at komme videre med en halvsmadret bil.

Da han kom ind, var der ikke mange der forventede at se ham igen, men med 10 minutter tilbage, var den unge Stroll atter tilbage på banen.

Tilbage i fronten, hvor Hamilton var den hurtigste mand, var det værd at bemærke, at Ferrari var så stærke, at Leclercs bedste tid, der var en tiendedel sekund langsommere end Hamilton, var sat på medium dækket, frem for soft som alle de andre hurtige tider blev sat på.

På banen hvor downforce har mindre betydning, end nogen andre steder, viste de mekanisk stærke biler sig frem.

Derfor var det næppe så stor en overraskelse, at se begge Red Bull racere helt oppe i top 5.

Alexander Albon blev slået af Verstappen, men ikke med meget. De sluttede som nummer 3 og 4, foran Bottas og Vettel.

Williams gav Latiffi nogle kilometer i Kubicas racer, hvilket han ikke kvitterede så positivt med, da han sluttede sidst af alle, et helt sekund langsommere end Russell i den anden Williams racer.

Renault, uden bremse assistance, havde det ikke så nemt. Hülkenberg var bedst af de to på P11, mens Ricciardo sluttede som nummer 15.

Bedste mand for HAAS var Kevin Magnussen, der sluttede på P12, mens Grosjean endte nede som nummer 18.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
1:17.327 + 0.000 25
2. Charles Leclerc Ferrari
P
1:17.446 + 0.119 23
3. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1:17.461 + 0.134 17
4. Alexander Albon Red Bull Racing
P
1:17.949 + 0.622 21
5. Valtteri Bottas Mercedes AMG
P
1:18.005 + 0.678 25
6. Sebastian Vettel Ferrari
P
1:18.218 + 0.891 20
7. Carlos Sainz Jr. McLaren
P
1:18.401 + 1.074 21
12. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1:19.013 + 1.686 22
14. Lando Norris McLaren
P
1:19.299 + 1.972 23
18. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
1:19.850 + 2.523 22
19. George Russell Williams
P
1:20.548 + 3.221 26
20. Nicholas Latifi Williams
P
1:21.566 + 4.239 30
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Max om miljødebatten: Stop med at være dramaqueens Mexicos GP: 2. frie træning. Vettel hurtigst. »