Eddie Jordan har gennem tiden, og især efter han endte med at måtte skille sig af med sit Formel 1-hold Jordan, været en af de højtråbende følgere af Formel 1, der med intern viden ofte har blandet sig i diverse affære omkring Formel 1.
Nu udtaler han sig også om Kevin Magnussen, der officielt ikke har et sæde hos HAAS efter denne sæson, i den Podcast han har sammen med David Coulthard,
Formula for Success.
Her kommer han blandt andet ind på, at især løbet i Miami, hvor Magnussen hev hele 4 strafpoint til sig, ikke har været godt for hans fremtidig karriere.
At Magnussen gjorde det for at hjælpe Hülkenberg til point, hjælper ham angiveligt ikke.
Når det er sagt, mener EJ, at Magnussen mindst er på højde med Hülkenberg og at han ikke ser nogen grund til, at han ikke skulle få et sæde i den kommende sæson, men samtidig at han har svært ved at se hvor.
"Der er meget politik og meget andet end talent, der udløser et sæde i Formel 1. Kevin har talentet, men måske ikke de helt rigtige forbindelser," sluttede han.