Hulken afviser HAAS, igen!

"De har et godt holdnavn, men det er urealistisk, at jeg vil køre for dem," udtaler Hülkenberg til Sky Tyskland efter weekendens Formel 1-grandprix, hvor han var stand-in for Lance Stroll.

Nico Hülkenberg . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/10 2020 klokken 14:10

"Der er en meget lille chance for, at jeg kan komme til Red Bull i næste sæson," kom det fra Hülkenberg, der i weekenden kørte et stærkt løb for Racing Point, efter Lance Strolls sygemelding.

"Jeg ved udmærkede, at Red Bull først og fremmest, holder fast i deres eget kørerudviklingsprogram, så derfor er chancen meget lille, men jeg ved også, at den er der," tilføjede Hülkenberg, der virker hurtigere, end da han havde et fast sæde i Formel 1.

Red Bull har ikke valgt at tage en kører ind, som ikke kom fra deres eget juniorprogram, siden de ansatte Mark Webber tilbage i 2007.

Uanset om chancen for et Red Bull-sæde er lille, afviser Hülkenberg at han skulle være i forhandlinger med Haas F1.

"Godt navn, men urealistisk," sluttede Hulken.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER