2021-regulativet forklaret: Økonomien

Det kommende regulativ for Formel 1 vender i den grad op og ned på, hvad vi hidtil hidtil har været vidne til i motorsportens mest eksklusive klasse. Her ser vi nærmere på økonomien.

Den kommende 2021 F1-racer. . Copyright FIA Formula 1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/11 2019 klokken 16:11

I en lille artikelserie tager vi et nærmere kig på, hvad det kommende 2021-regulativ kommer til at betyde for Formel 1, og dette emne er noget så tørt som økonomi.

I det kommende direktiv er fokus rettet imod at skabe større lighed imellem teamene, således at de mindre teams, og ikke mindst helt nye teams, ikke længere konstant er forvist som permanente agterlanterner.

Kort sagt handler det om økonomisk fairness, og det er noget af et kvantespring, at de store fabriksteams har slugt den kamel.

Således har især Ferrari kæmpet indædt mod indførelse af et budgetloft, og de har haft en brosten i boksehandsken, eftersom teamet for årtier siden fik tildelt automatisk vetoret (!!!) mod regelændringer. I lige så mange årtier har fabrikken benyttet sig af denne ret og kæmpet imod enhver tale om budgetloft og i flere tilfælde direkte truet med at trække sig ud af sporten, hvis det blev indført.

Med Liberty Media som ejer af F1 og Ross Brawn som teknisk direktør er der nu kommet andre boller på minestronen, selv om La Scuderia stadig holder en kattelem åben for et veto.

Renault billeder fra Enstone. Raceren samlesDer kommer budgetloft fra 2021. Her Renault-billeder fra Enstone. Raceren samles
Copyright Renault F1


“Hvad der indtil nu er blevet aftalt, er et godt udgangspunkt, og vi vil arbejde sammen for at forbedre det,” siger en talsmand fra Maranello, som samtidig understreger, at teamet vil fastholde sin ret til at nedlægge veto.

Spørgsmålet er dog, om Ferrari tør gå enegang, når det endelig kommer til stykket.

Tilbage til økonomien.

For første gang nogensinde introducerer Formel 1 restriktioner for, hvor meget hvert team årligt må spendere på de dele, der har direkte indflydelse på bilens præstationer på banen.

Budgetloftet udgør 175 millioner USD (1,17 mia. DKK) men omfatter ikke udgifter til marketing, kørerlønninger samt den øverste top-3 i teamene, bonusser, specialprogrammer (som fx. Williams F1s Heritage-program), huslejer til fabrikkerne m.m. Ekstra køb af kundemotorer regnes heller ikke med.

FIA har brugt meget tid på denne følsomme del for at ramme et punkt, som alle teams vil finde interessant. Øvelsen har ikke været let, for i sagens natur er de store teams, med uanede økonomiske resurser, ikke interesseret i at ødelægge muligheden for at afprøve ny teknologi til sine gadebiler. Her er Formel 1 særdeles vigtigt aktiv.

Chase Carey og Bernie EcclestoneChase Carey (tv) formåede, hvad tidligere ejer af F1, Bernie Ecclestone (th), ikke formåede.
Copyright Telegraph


Budgetloftet er baseret på 21 grandprixer, og hvis et ekstra løb skulle snige sig ind i 2021-kalenderen tillades det, at teamene bruger 1 million USD ekstra for hvert løb ud over de foreløbigt 21. Efter samme princip reduceres med 1 million USD for hvert løb færre end de planlagte 21.

Og hvis et team overskrider budgetloftet? Det er ret enkelt. Så deles der bøder ud.

Bødestørrelsen afhænger af snydets omfang og kan være alt fra reprimander, fratagelse af kører- eller konstruktørpoint, udelukkelse fra et antal løb eller direkte reduktion af synderens budgetloft. Den skrappeste straf er direkte udelukkelse fra verdensmesterskabet.

Sæsonen 2020 vil blive brugt som en ‘dummy-periode’, hvor teamene hjælpes til at implementere det nye system.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Uacceptabelt: Kørerne i chok over banen i Austin USA's GP: 3 frie træning »