Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/3 2021 klokken 09:03
Franz Tost er utrolig tilfreds med holdets nye bil og deres nye japanske kører Yuki Tsunoda, men han indrømmer også overfor Sky Tyskland, at den fantastiske tid han satte under vintertesten, ikke viste hele sandheden.
"Yuki er nybegynder og der er mange ting han skal lære," kom det fra Tost.
"Han havde ikke halt styr på DRS systemet, så han fik udløst det for tideligt under testen, hvilket kan forklare en del af den meget hurtige tid han satte," indrømmede han.
"Normalt kan en kører ikke aktivere DRS før det er tilladt, men automatikken var endnu ikke aktiveret under testen, hvorfor Yuki kom til at aktivere systemet for tidligt."
Tost afviser også, at AlphaTauri bør skulle betragtes som et tophold efter testen, men indrømmer at han mener de har bygget deres bedste bil, nogensinde.
"Vi klarede os rigtigt godt under vintertesten, hvor det meste fungerede godt for os," kom det fra ham.
"Men vi ved jo ikke hvordan de andre havde tanket deres biler og hvad de brugte tid på at teste. Så selvom vi er sikre på at vi har en rigtig god bil i år, vil vi absolut ikke sige at vi nu er rykket så meget tættere på toppen, som testen kunne antyde," sluttede han.