Sådan gik vintertesten

I weekenden blev vintertesten gennemført i Bahrain. Den eneste mulighed holdene får i år, til at teste deres nye værktøj, inden det for alvor går løs. Her er der en gennemgang over hvordan det gik.

Red Bull . Copyright Red Bull

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/3 2021 klokken 09:03

For nogle hold, var det en chance for at få testet nogle helt essentielle komponenter, mens andre mest af alt, blot søgte stabilitet.

Ingen af holdene kom gennem weekenden uden udfordringer, men det var også tydeligt at nogle af holdene, primært Mercedes og Aston Martin, ikke viste hvad de virkelig kunne.

Uagtet at Mercedes ikke viste deres sande styrke, tyder alt på, at Red Bull i år vil være mindst lige så stærke som dem. Så det kan tyde på, at vi fra sæsonstarten vil få en tæt kamp mellem disse to hold.

MercedesMercedes
Copyright Mercedes


Hvis vi kikker på sammensatte tider, for på den måde at tage noget af det de skjuler ud af ligningen, ser Red Bull ud til at være stærkest.

Red Bull var i øvrigt de eneste der var nede i en 1.28 tid.

Red Bull søsterholdet AlphaTauri satte næst hurtigste tid, men det får os dog ikke til at tro, at de vil være hurtigere end Mercedes, når det for alvor går løs om 14 dage.

AlphaTauris stærke tider, må tilskrives at Honda nu er mindst lige så stærke som Mercedes, hvilket igen lover godt for sæsonen. Det er værd at bemærke, at det var holdets rookie Tsunoda, der satte den, mens den mere erfarne Gasly endte på P11 over weekenden.

Ferrari var også med helt fremme. Flere meget stærke tider fra holdet, helt i modsætning til 2020 vintertesten, gav forhåbninger om, at de igen vil være med fremme i kampen om sejre og ikke mindst podieplaceringer i år.

Ferrari satte weekendens 3. hurtigste tid, som altså også var foran Mercedes, der faktisk var helt nede som nummer 5, også efter Alfa Romeo.

Hos Ferrari var det, som hos AlphaTauri, holdets nye mand, Sainz, der satte den bedste tid, mens Leclerc som den erfarne Ferrari kører, endte nede på P13.

McLaren, der i år har skiftet Renault motoren ud med en fra Mercedes, og samtidig har fundet på nogle geniale aerodynamiske løsninger der under løb, kan vise sig at have meget stor betydning, da de med disse, potentielt vil have mindre dækslid.

Aston Martin virkede lidt skuffende og især Sebastian Vettels tider, var langt fra der hvor man havde ventet at se ham. Men når man hører fra holdet og kørerne, er der ingen panik og noget af det de har lagt vægt på er, at de ikke har testet hurtige omgange, men stabilitet og løbssimuleringer.

Aston Martin havde nogle problemer med gearkassen, der var elektroniske, som satte dem en del tilbage, men alt i alt, var holdet tilfredse med testen og at de fik problemerne under testen, frem for til det første løb.

Det tidligere Renault hold, som nu stiller op som Alpine, med den ældre Fernando Alonso tilbage i bilen, er meget svær at bedømme.

Ganske fine tider, uden at vise det helt store. Ganske stabile og bilen så ud til at være relativ nem at håndtere, hvilket kan betyde at der er en del mere at hente. Men om der er det, er et stort spørgsmål.

Alonso så skarp ud og var hurtigere end Ocon. Ocon er også en mand under pres i år. Hvis ikke han er hurtigere end Alonso, kan han meget nemt blive erstattet af den hurtige Christian Lundgaard i 2022, hvilket der næppe er mange danskere der vil have noget imod.

Williams viste også gode takter, der bør få bekymrede miner frem hos HAAS, der nu ser ud til at være det absolutte bundhold.

Set over hele vintertesten, sat sammen med det vi ikke ser, når nogle hold holder igen, ser det ud til, at vi har et styrkeforhold, der sætter holdende således:

Placering Hold
1 Red Bull
2 Mercedes
3 Ferrari
4 Aston Martin
5 McLaren
6 AlphaTauri
7 Alpine
8 Alfa Romeo
9 Williams
10 HAAS


VintertesttiderVintertesttider
Copyright Pirelli

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLarens super trick Hamilton: Red Bull er hurtige »