Paddy Lowes kontrakt med Mercedes udløber efter denne sæson, hvilket betyder at han kan være fri på markedet, hvis det ikke lykkedes parterne at nå til enighed om en kontraktforlængelse. Det betyder at den måske tidligere tekniske chef for Mercedes skal ud for at finde et nyt team, hvilket ikke burde være svært for en mand, som har været med til at vinde så mange mesterskaber. Sådan burde det i hvert fald hænge sammen, men det gør det åbenbart ikke, fordi man tilsyneladende ikke kan bruge Paddy Lowe nede i Italien.
Toto Wolff, Paddy Lowe og Niki Lauda.
Copyright Mercedes AMG
Ferrari har ellers længe været inde i billedet som en mulig ny arbejdsplads til Paddy Lowe, men nu er italienernes præsident Sergio Marchionne ude at sige, at de ikke har noget at bruge den 54-årige brite til.
"Paddy Lowe er en genial engineer, som har en masse venner i Formel 1. Vores situation er bare den, at vi har den tekniske erfaring vi skal bruge her nede i Maranello, så vi har ikke rigtig brug for Paddy Lowe," lyder det fra chefen for det hele.
Sergio Marchionne
Copyright Ferrari Media
Dermed må man gå ud fra, at Ferrari er ude af billedet, hvilket efterlader Mercedes og Williams tilbage i kampen om Lowe. Her ligner Williams dog et godt bud, da det i går kom frem, at teamets tekniske chef Pat Symonds angiveligt forlader Williams efter denne sæson. Dermed er det plads til Paddy Lowe, som alt i alt har haft en finger med i 7 verdensmesterskaber, siden han startede karrieren hos netop Williams tilbage i 1987.