Medier: Så er det plads til Lowe

Flere medier melder, at Pat Symonds forlader Williams, hvilket kan gøre plads til at Paddy Lowe kan vende hjem.

Paddy Lowe . Copyright Daimler Benz

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 20/12 2016 klokken 15:12

De to store internationale motorsportsmedier, Autosport og Motorsport.com mener at vide, at Pat Symonds har forladt Williams-teamet. Dermed er den 63-årige brite altså ikke teknisk chef for det hæderkronede team mere, hvilket med andre ord kan gør at de bliver nødt til at finde en anden teknisk chef. Det er dog ikke sikkert at Williams behøver at lede særlig længe efter en, som kan overtage den rolle, idet der tidligere har været rygter fremme om afløseren til jobbet efter Pat Symonds.

Pat Symonds
Copyright Formula1.com


Der har længe cirkuleret rygter om at Paddy Lowe fra Mercedes gerne ville prøve noget nyt og Williams var et af de teams, som blev nævnt i den forbindelse. Situationen er nemlig, at Lowes kontrakt med Mercedes udløber efter denne sæson, og ind til videre har man ikke kunne nå til enighed om en forlængelse. Derfor er Lowe fri på markedet og med sit tidligere tilhørsforhold til det britiske Williams-team, kunne han sagtens være en mulig afløser til Pat Symonds.

Paddy Lowe
Copyright Mercedes AMG


Paddy Lowe startede sin karriere hos Williams tilbage i 1987, inden turen gik forbi McLaren og senest Mercedes, hvor han kom til i 2013 sammen med Lewis Hamilton. 2013 var også det året, hvor Pat Symonds kom til Williams efter at have tilbragt noget tid hos blandt andet folkene i Enstone, som i Symonds' tid bl.a. nåede at hedde Toleman, Benetton og Renault.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Capito ude af McLaren? Massas comeback er på plads »