Verstappen får ”venlig advarsel"

Talentet hos Red Bull-køreren Max Verstappen er hævet over enhver tvivl, men samtidig er den unge kører også ofte blevet kritiseret for sin kørerstil af medkørere på gridden. I går fik han en advarsel for sin manøvre overfor Lewis Hamilton.

Ungarns GP 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 10/10 2016 klokken 11:10

Efter søndagens japanske grand prix har Red Bull-køreren Max Verstappen, ifølge flere medier, været til kammeratlig samtale hos direktøren for den internationale motorsportsorganisation FIA, Charlie Whiting.

Årsagen til samtalen var Verstappens pludselige retningsskift under nedbremsningen til Suzuka-banens chikane, hvor den regerende verdensmester, Lewis Hamilton, måtte undvige for at undgå sammenstød og derfor var tvunget til at benytte afkørselsarealet.

Verstappen har været der før. Således har han modtaget protester for samme manøvre under Belgiens og Italiens Grand Prix.

Max Verstappen med HALO.
Copyright Red Bull Contentpool


En Formel 1-kører har ret til at skifte bane én gang for at vanskeliggøre konkurrentens overhaling, men for hollænderens vedkommende ligger det kontroversielle, ifølge nogle kørere, i, at han flere har foretaget sit retningsskifte i nedbremsningszonen, hvilket ikke, i reglementsmæssig forstand er forkert, men i bedste fald kontroversielt og i værste fald farligt.

Den kammeratlige samtale med Whiting blev afholdt inden Mercedes indgav protest mod Verstappens manøvre. Teamet trak dog protesten tilbage en time senere, da FIA annoncerede, at de ville foretage en høring om hændelsen op til næste løb i Austin, USA.

Red Bulls teamchef, Christian Horner, beskriver indholdet af samtalen med Whiting som en ”venlig advarsel”.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Har Hülkenberg tegnet kontrakt med Renault? Japans GP: Hot or not »