Toto Wolff: Bottas skal have en blød landing i 2020

Mercedes chef Toto Wolff mener, at det er vigtigt, at holdet giver Bottas en blød landing, hvis finnen mister sit sæde i 2020.

Englands Grand Prix 2019 . Copyright Mercedes AMG

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 9/8 2019 klokken 09:08

Sølvpilene står foran at skulle diskutere, om hvorvidt Esteban Ocon, nuværende reservekører for holdet, skal forfremmes og overtage Valtteri Bottas' sæde for næste sæson, eller om Ocon i stedet skal sendes andsteds for at fortsætte sin udvikling.

To svære løb i hhv. Tyskland og Ungarn har ikke hjulpet Bottas fremad, men Toto Wolff har gjort det klart, at en eventuel fyring af Bottas ikke kan komme på tale alene på den baggrund. Hele sæsonen vil indgå i det samlede billede.

George Russell er allerede blevet 'meldt ude' af Wolff, men uanset hvilken beslutning Mercedes tager, så handler det for Wolff om at sikre, at en eventuel afskedigelse af Bottas sker så hensynsfuldt som muligt.

"Det spiller naturligvis en rolle, fordi vi har et ansvar for vores kørere", fortæller Wolff til Autosport.

"Vi har også ansvaret for vores juniorkørere og dem, der er i vores biler lige nu, og vi begynder ikke at tage beslutninger, der gør det hårdere for dem. Så ja, uanset udfaldet af vores beslutning om at sende Esteban et andet sted hen for at udvikle sig, for så at komme tilbage til en sæde hos os, eller om det gælder for Valtteri, så skal der tages hensyn", slutter Wolff.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1 går i dybden: 10 år med hybridteknologi i F1 Formel 1 på vej til Miami »