Total skifte hos Sauber

Sauber kan meget vel være på vej til at udskifte begge kørere i den kommende sæson. Ferrari presser på for at få dem til at tage både Leclerc og Giovinazzi.

Bahrains Grand Prix 2017. Begge Sauber-racere under træningen . Copyright Sauber F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/11 2017 klokken 20:11

HAAS holder fast i, at de selv vil stå for valget af deres kørere, selvom de har et tæt samarbejde med Ferrari, der meget tydeligt har fortalt dem, at det ville være til deres eget bedste, hvis de sagde ja-tak til at antage en af italienernes udviklingskørere i den ene bil fra næste sæson.

Men noget tyder på, at der er en løsning på vej for Ferrari, der som bekendt har lavet en aftale med Sauber. Aftalen minder meget om den de har med HAAS.

Det har længe været ret sikkert, at Wehrlein, trods sit store talent, ikke har noget sæde i 2018, men at Ericsson også skulle være på vej ud, er mere en overraskelse, trods hans manglende talent.

Men de nye ejere af Sauber, der også er Ericssons personlige sponsorer, har større ambitioner end at holde svenskeren inde i Formel 1, hvorfor der nu tales om et totalt kørerskifte.

Om Giovinazzi har mere talent end Ericsson kan diskuteres, men når man bakkes op af Ferrari, som gerne vil have ham i en Formel 1-racer, så kommer det nok til at ske.

At Charles Leclerc kommer til Sauber er nok mere en officiel hemmelighed end et rygte.

Ericsson viste i Mexico, at han kan køre bil, når forholdene ikke giver de bedste biler en fordel. Så måske har svenskeren en chance hos Williams, der har et ledigt sæde, efter Massa valgte at sige stop igen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault sigter højere Kevin: P7 er det bedst tænkelige resultat for os »